Ny kandidat – Aida Ammary

læs om vores ny Folketingskandidat der skriver om sig selv her:
Jeg hedder Aida, er 28 år og bor i København. Faktisk var Nordsjælland mit første hjem, da mine forældre, som flygtede fra Iran, mødte hinanden i Nordsjælland og blev gift. Dengang havde de ikke mange penge, så lokalsamfundet hjalp bl.a. med lokaler, så de blev gift på en lokal skole. Derfor gør det mig stolt at komme tilbage til en – uden tvivl – hjertevarm kreds.

medlemsmøde

Enhedslisten I Hillerød inviterer alle afdelinger i Nordsjælland til et sensommer møde om affaldsforliget. Vi får besøg af FT medlem Mai Villadsen som fortæller om selve forliget. Herefter får vi besøg af Helge Bo fra Enhedslisten i Albertslund som fortæller konsekvenserne ved forliget med København og Albertslund som et eksempel. Vi runder aftenen af med FT medlem Søren Søndergaard som fortæller om dilemmaet ifbm. At indgå i det konkrete forlig, hvorefter vi inviterer til debat ifht. At indgå i Regeringssamarbejde nu og fremefter.

medlemmer er inviterede – ellers skriv til [email protected]

Udtalelse fra Generalforsamling Enhedslisten Hillerød.

Enhedslisten i Hillerød holdt generalforsamling onsdag 10 juni med et par måneders corona- forsinkelse.
Talsmand Johnny Christiansen kunne i sin beretning glæde sig over et stabilt og stigende medlemstal og gode aktiviteter hvor Enhedslisten har støttet op om f.eks kampagnen for flere pædagoger ”Hvor er der en voksen?” og støttet op bag opbygningen af de lokale klima- og miljøbevægelser i Hillerød.
Byrådsmedlem TueTortzen kunne fortælle om en spændende periode – desværre i skyggen af at Venstre og Socialdemokratiet er gået sammen om at trække kommunen mod højre.
Der er dog mange lyspunkter, bl.a. indeholder den klimahandlingsplan som kommunen er i gang med at udarbejde rigtig meget af det Enhedslisten har kæmpet for gennem årene.

Hvorfor behandles handicappede dårligere?

Hvorfor behandles folk med handicap dårligere end andre?
Det er emnet for et offentligt møde med Enhedslistens regionsrådsmedlem, Torben Kjær, der med sine 25 års erfaring fra området vil fortælle og diskutere dette højaktuelle emne.
Han skriver i sit oplæg blandt andet: Hvad har den franske revolution med handicappolitik at gøre? Kan det passe, at mennesker med handicap er den strukturelt mest diskriminerede gruppe i Danmark? At mange med handicap i 2020 stadig kan se frem til et liv underlagt den sociale ulighed, der er i samfundet? At myndigheder arbejder imod mennesker med handicaps rettigheder og ikke forstår sin rolle for at rette op på uligheden? Er det rimeligt, at så mange børn og unge behæftes med en diagnose, så snart de adskiller sig fra normen?
Vigtige og spændende spørgsmål til mødet, der foregår d. 24 februar kl. 11 – 13 på Holmegårdsvej 2 i Hillerød og arrangeres af Ældrestyrken i Hillerød – fri entre og alle er velkomne..

Offentligt møde om en demokratisk, rød og grøn vej ud af konkurrencestaten

Onsdag d. 5. februar kl. 19.00-21.00, Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød. – fri entre.
Her kan du høre Victoria Velasquez, Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard.
Victoria Velasquez er Enhedslistens erhvervs- og beskæftigelsesordfører.
Margit og Per er forfattere til: “Hvad skal vi leve af – på vejen mod socialismen (Solidaritets forlag)
Mødet vil handle om et opgør med tanken om at Klimaindsatsen ikke må ødelægge konkurrenceevne, velfærd og vækst og ikke øge uligheden, som mange politikere siger.
Oplægsholderne mener formaningen er forkert, fordi der ikke eksisterer dettemodsætningsforhold. Tværtimod skal der fuld tryk på klimaomstillingen, en demokratisk, rød-grøn omstillingspolitik, hvis vi skal have velfærd.

Offentligt møde om situationen for Kurderne og andre demokratisk kræfter i Nordsyrien.

Grundlaget er den fortvivlede situation, der er opstået efter USA’s udtræden af området.
Oplægsholder er Anna Hermanson, der bor lokalt og som er kandidatuddannet på Lunds universitet i emner med klima og magtstrukturer – herunder især årsager til krige.
Anna vil fortælle om udviklingen fra den tyrkisk invasion i oktober 2019 og ind til nu.
Hun vil fortælle om Rojava og fortælle om den demokratisk konføderalisme.
Og endelig lægge op til hvordan vi kan være i strategisk alliancer med folkene i Rojava.

Fri entre – Alle er velkomne og det foregår i Røde Hus , Holmegårdsvej 2 i Hillerød den 27. Januar kl. 11-13.
Ældrestyrken i Hillerød arrangerer.

Som en tyv om natten

Som en tyv om natten skriver Enhedslistens byrådsmedlem Tue Tortzen her om kommunens mulige salg af lejlighederne på Horsevænget.
“Som en tyv om natten
På byrådsmødet var sidste punkt “Eventuelt salg af kommunal ejendom” Punktet var på lukket dagsorden, så ingen måtte fortælle om det før beslutningen var truffet.
Det handlede om at sælge de fleste af lejlighederne i Horsevænget (den nordlige del )og putte pengene i kommunekassen.
En så stor sag burde være en del af budgetforhandlingerne, men den er altså blevet gemt som” julegave” til beboerne
Jeg foreslog at vi i det mindste spurgte beboerne hvad de mener før der blev besluttet noget – men det blev stemt ned med et brag.
Salget blev vedtaget med alle stemmer imod Enhedslisten

Bedsteforældrenes Klimaaktion i luften:

Så er lokalafdelingen i Hillerød i luften.
Johnny der er medstifter siger om starten:
Det er utrolig dejligt at opleve den gode stemning da Bedsteforældrenes klimaaktion Hillerød holdt sit første møde hvor 9 deltog.
Nogle af os havde tidligere deltaget i klimaaktioner, herunder de unges aktioner i Hillerød og følt et behov for at vise vores støtte til disse.
Vi deltog derfor med bedsteforældre-skilte i den aktion, der var for nylig og mødte her opbakning fra adskellige andre ældre og besluttede at arbejde videre med en bedsteforældregruppe.
På vores møde d. 10 december fik vi hilst på hinanden og snakket om hvad vi kan og vil – og der var helt enighed om det der samler nemlig ængstelsen for fremtiden for børn og børnebørn og et ønske om at være med til aktivt at arbejde for at bremse klimaforandringen.
Der var samtidigt mange ideer om hvad vi skal arbejde med – i første omgang at deltage i Byrådsmøde d.18 december med plakater og at læse lokal klimaplan til næste møde d. 8 januar.
Er du interesseret i at være med, så skriv til os – skriv til Gerda her [email protected]