Demonstration på tirsdag d 31. kl 16-18 på Torvet i Hillerød
Syrere i Hillerød inviterer til demonstration for flygtninges rettigheder: Syrien er IKKE sikkert!
Mellemfolkeligt Samvirke, DFUNK, Fællesinitiativet mod Racisme og Amnesty International har taget initiativ til at der afholdes aktioner i byer landet over den 31. august og tusindvis af danskere møder op for at protestere imod regeringens planer om at sende syriske flygtninge tilbage til Damaskus og omegn. Hillerød er selvfølgelig med.
Selvom dette er en tid, hvor fokus er rettet på Afghaneres sikkerhed, så er syrernes situation stadig usikker, og deres kamp fortsætter. Syrerne har startet en kamp for en retfærdig flygtningepolitik, som forhåbentlig med tiden vil samle mange forskellige grupper, heriblandt Afghanere.
Hvis vi skal ændre den vej udlændingepolitikken bevæger sig i, kræver det at vi bliver virkelig mange der samler kræfterne.