Bedsteforældrenes Klimaaktion deltager

Fredag d. 29 november mellem kl.10 og 13 har Fridays For Future igen klima demo på Torvet i Hillerød.
Den truende klimakatastrofe skræmmer også os ældre og vi er nogle der har deltaget lidt på kanten af de unges demonstrationer.
Nu har vi så lavet en lokal afdeling af Bedsteforældrenes Klimaaktion og deltager selv med plakater!
Vi er kun to: Gerda og Johnny, men håber at blive flere.
Vi har lavet et par plakater og eventuelt aktive kan møde frem ved Røde Hus Holmegårdsvej 2. kl. 9.30!
Men ellers kom til demoen og mød os og lad os få en snak og måske drikke en kop kaffe bagefter?

Støt modstanden i NordSyrien

Lørdag d. 30 november er der støtte demonstration mod situationen i NordSyrien – på Torvet kl 14 – 16.
“Støt modstanden i NordSyrien” demonstrationen er arrangeret af ROJAVA ALLIANCEN
talere er blandt andet vores byrådsmedlem Tue Tortzen og Anna Hermanson.
arrangørerne skriver:
Den tyrkiske invasion af nordsyrien er gået i en ny etape, hvor tyrkisk-støttede jihadister begår massakre, krigsforbrydelser og mord på de kurdiske, armenske, og kristne folk i regionen.
Vi samles for at protestere mod Tyrkiets brud på international lov og stiller os i solidaritet med de kurdiske styrker.
facebook opslaget om event er her:
event RAJAVA

#HvorErDerEnVoksen – er fortsat det store problem!

Det ikke helt let ud med at få flere voksne i børnehaver og vuggestuer
Det er i alt fald oplevelsen efter et offentligt møde med repræsentanter fra forældrebevægelsen HvorErDerErVoksen, mandag aften i Hillerød.
Enhedslisten havde inviteret Sarah Louise Eskildsen-Mortensen som fortalte om bevægelsens korte, men hurtigt voksende historie – en spændende historie om et netværk på de sociale medier og en masse aktive frivillige og med det resultat at det nu er med i regeringsgrundlaget.
Det er dog også en historie om en kamp, der forsætter. Sarah havde således været i medierne samme dag om et udspil fra det Radikale Venstre, som hun fandt meget problematisk.
Bevægelsen kæmper derfor videre og har således arrangeret en stor demonstration på Rådhuspladsen i København, fredag d. 22 kl 14.30 (interesserede kan være med i fælles rejse fra Hillerød med S-tog 13.24 – bageste vogn)

Mindre biltrafik i Hillerød – P-pladser udenfor byen!

Karl Erik Rasmussen har lavet nedenstående debatindlæg.
Billedet er af stedet hvor Karl Erik mener der kan være P-plads ved Trollesmindealle.
Karl Erik sidder i bestyrelsen i Enhedslisten Hillerød.
han skriver:

Der vil fortsat være trængsel af biler igennem Hillerød Centrum. Trængslen vil sikkert ikke blive mindre efterhånden som der kommer flere el-biler og andre el-køretøjer.
Den eneste måde der er for at formindske trængslen på, er ved at begrænse den individuelle biltrafik igennem byen og ind i byen.
En måde for at få mindre biltrafik er ved at have P-pladser udenfor bymidten.

offentligt møde med lokale aktivister.

Husker du valgkampens store demonstrationer for at få flere voksne i børnehaver og vuggestuer?
Hvordan kom de op og stå og hvordan får man sådan en gennemslagskraft?
Vi har været heldige at få to lokale aktivister til at komme og fortælle om hvordan de gjorde lokalt og dermed var med til at sætte den politiske dagsorden!
Kom og hør Sarah fra HvorErDerEnVoksen Nordsjælland fortælle om bevægelsen opstart og Hildur fortælle om hvordan vi, uden et eneste møde face to face, fik 700 mennesker på Torvet til at hoppe og danse og kalde på en voksen!
Så mød op og hør de seje aktivister d.18 November – kl.19 – 21 – i Røde Hus – Holmegårdsvej 2 i Hillerød