Store lejestigninger i Horsevænget

Det er selvfølgelig en smagssag hvem man kalder en hensynsløs boligspekulant, men den nye ejer passer godt til beskrivelsen når han
-hæver huslejen med over 95 %
-truer lejerne med udsmidning
-kræver betaling for de P- pladser som kommunen har anlagt til beboerne og som altid har været en del af lejemålet
– vil tage de små haver som stuelejlighederne altid har haft (og som står i lejekontrakterne)
-vil privatisere vaskeriet så priserne stiger

skammeligt med kæmpe lejestigning i Horsevænget:

Tue Tortzen følger sagens udvikling nøje og ærgrer sig nu over, at beboerne har fået varslet huslejestigninger:
“Der er desværre sket det, som jeg forudsagde, da vi behandlede sagen, og det er da ærgerligt at få ret. Der er jo ingen, der køber sådan nogle ejendomme for beboernes skyld – men kun for at få afkast af deres kapital. Vi byggede de boliger for at have dem til folk, der er dårligt stillet, og vi skulle have passet på dem som på enhver anden ejendom. Lejerne skulle nok have betalt lidt mere i huslejen, og det svier nu, at vi har holdt huslejen så lav og solgt ejendommen for billigt,” siger han.
Han kalder det ‘tarveligt’ af byrådet at sælge boligerne:
“Beboerne er virkelig kede af det, for det her er jo noget, der kan ødelægge deres liv. De er bange, og det er jo ikke ligetil at hverken forstå eller gøre noget ved for helt almindelige mennesker. Man har svigtet nogle af vores dårligst stillede borgere med fuldt overlæg,” siger han.
Han mener nu, at kommunen må hjælpe beboerne:

Horsevænget igen

Tue Tortzen har lavet nyt læserbrev om salget af Horsevænget efter behandling i Byrådet
han skriver:

Hurra for demokratiet
Endnu engang behandles sagen om salg af Horsevænget på et lukket punkt i Økonomiudvalgets dagsorden.
Så det kan jeg desværre ikke fortælle beboerne eller andre borgere om.

Men jeg kan da røbe at når det bliver besluttet at sælge så skal beboerne have mulighed for at overtage ejendommene til samme pris som der er budt.
De folk som bor i Horsevænget er enlige, pensionister og andre med meget lave indtægter.

Så det er skam et storslået og demokratisk tilbud til dem at de indenfor 10 uger kan samle mange, mange millioner sammen – eller få en bank til at låne dem pengene.
Jo, i vores kommune lytter vi til borgerne og inddrager dem i processerne. Eller hvordan ?

De partier som tager ansvar for at sælge Horsevænget tager ansvar for at skade over 100 menneskers mulighed for at bo et sted de har råd til, og for kommunens mulighed for at hjælpe folk i bolignød fremover.

Jeg kan stadig ikke forstå hvorfor det ikke kan lade sig gøre at regne ud hvad det vil koste kommunen i øget huslejetilskud og andre sociale udgifter når huslejerne stiger eller folk må flytte til dyrere lejligheder andre steder.

Stop salget af Akselhus.!

Det er skammeligt at kommunen først sætter Horsevænget og derefter Axelhus til salg.
Først blev boligkommissionen nedlagt så der ikke er kontrol med sundhedsforholdene i udlejningsbyggeriet. Nu sælger man ud af vores billige boliger.
Det er sørgeligt at se, hvor meget det rykker til højre når Socialdemokratiet og Venstre deler magten, som det er sket i denne valgperiode.
Enhedslisten Hillerød/ Tue Tortzen