skammeligt med kæmpe lejestigning i Horsevænget:

Kæmpe lejestigning i Horsevænget- op til 70%!er der varslet!!!!
Marianne Jellesmark der er beboerrepræsentant og talsmand for gruppen af ramte borgere udtaler at kommunens salg af de billige lejligheder, som gav 46,5 mill. i kommunekassen nu skal betales af beboerne der i vid udstrækning er blandt vores mest økonomisk svage medborgere.
Beboerne modtog 15. juli den første varsling om, at huslejen stiger fra 1. november fra den nye ejer af boligerne. For et lejemål på 81 kvadratmeter lød varslingen på, at huslejen stiger fra 38.575 kroner om året til 49.314 kroner, altså 10.766 kroner mere om året.
Varslingen er begrundet i boligreguleringslovens paragraf om omkostningsbestemt leje, og udlejerens advokat henviser til både udvendig vedligeholdelse og moderniseringstillæg af lejligheden.
10. august kom så den næste varsling om stigning i huslejen. Denne gang lød varslingen på en huslejestigning på 16.119 kroner om året, så den samlede stigning bliver på 26.885 kroner om året. Altså en stigning på 70 procent.

Der er en række muligheder for modstand og beboerne står over for en længere kamp – læs grundig artikel her i Hillerød Posten:
Horsevænge artikel i Hillerød Posten

Politisk er salget sket med et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative og Nye Borgerlige i byrådet, som i februar stemte ja til at sælge de 61 boliger på Horsevænget. Venstre undlod at stemme, mens SF og Enhedslisten stemte imod.

Enhedslisten har hele tiden aktivt modarbejdet sagen og det fortsætter vi med.
Tue Tortzen følger sagens udvikling nøje og ærgrer sig nu over, at beboerne har fået varslet huslejestigninger:
“Der er desværre sket det, som jeg forudsagde, da vi behandlede sagen, og det er da ærgerligt at få ret. Der er jo ingen, der køber sådan nogle ejendomme for beboernes skyld – men kun for at få afkast af deres kapital. Vi byggede de boliger for at have dem til folk, der er dårligt stillet, og vi skulle have passet på dem som på enhver anden ejendom. Lejerne skulle nok have betalt lidt mere i huslejen, og det svier nu, at vi har holdt huslejen så lav og solgt ejendommen for billigt,” siger han.
Han kalder det ‘tarveligt’ af byrådet at sælge boligerne:
“Beboerne er virkelig kede af det, for det her er jo noget, der kan ødelægge deres liv. De er bange, og det er jo ikke ligetil at hverken forstå eller gøre noget ved for helt almindelige mennesker. Man har svigtet nogle af vores dårligst stillede borgere med fuldt overlæg,” siger han.
Han mener nu, at kommunen må hjælpe beboerne:
“Nu må Hillerød Kommune tage ansvar og hjælpe beboerne med at få betalt indskud og give støtte til øget boligsikring. For en invalidepension stiger jo ikke, når huslejen gør. Det må lade sig gøre at hjælpe,” siger han.