Byrådet har vedtaget at der skal laves en helhedsplan for Hammersholt- området. Den skal bl.a. omhandle trafikforholdene, og det er godt at der kommer focus på dem.
Siden vi sidst i `90 erne fik anlagt Brødeskovvej- cykelstien fra Banedæmningen forbi Brødeskov skole til Lyngevej har forholdene ændret sig.
Der er kommet flere store lagervirksomheder til det gamle teglværksområde, og derfor kører der mange store lastbiler langs med cykelstien. En del af vejen er der en bred rabat, men på flere strækninger kommer lastbilerne helt tæt på stien så der opstår farlige situationer hver dag. Det er nødvendigt med et rækværk eller autoværn på disse strækninger.