indlæg om ønskværdige trafikløsninger

Tue Tortzen om trafikløsninger;
Amtsavisen bringer 1 februar en artikel om Klimarådets kritik af kommunens indsats for miljø og grøn omstilling på trafikområdet.
Jeg er meget enig i kritikken, der laves mange planer og tales meget, men det kniber med at få noget gennemført.
Indtil 2018 anlagde vi ca en cykelsti om året -den gode udvikling er gået i stå. Det politiske flertal skiftede og det blev dyrt for cyklisterne og miljøet Budgettet for 2024-26 har plads til at gøre Brødeskovvej færdig og der er penge til resten af Milnersvej – som dog venter på at blive udført sammen med kloakarbejder. Der er også penge til strækningen fra Frejasvej til Slangerupsgade. Gode projekter som burde være udført for flere år siden.

Tue med ønske om gendanne vej og park

Bedre snerydning og ordnede forhold
Man siger at nye koste fejer bedst – men de gamle kender krogene.

Der har igen været klager over manglende snerydning og glatførebekæmpelse.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på at noget af problemet er at kommunen udliciterede en velfungerende Vej- og parkafdeling for ca 10 år siden. Vi blev lovet en besparelse på 3-4 millioner om året, men den kom ikke og nu har vi ringere service end tidligere hvor vi havde vores egne folk.
De kendte kommunen ud og ind. De skulle ikke se i en kontrakt om et tilfældigt stykke ekstraarbejde måtte udføres – eller der først skulle træffes aftale om ekstrabetaling.

Hele Danmark på gaden 7 januar!

Dette er en opfordring til at deltage i Demonstrationen Hele Danmark på gaden for Palæstina her d.7. januar i København
MED FORDEMO I HILLERØD kl.12.30. !! – kan du ikke deltage i København så kom ned på stationen, hvor arrangørerne vil holde lille tale
Demonstrationens krav:
Øjeblikkelig og varig våbenhvile, Ubegrænset adgang til nødhjælp, og ende på den ulovlige belejring.
Den lokale arrangør af fordemoen er Fredsinitiativet for Hillerød og Gribskov
De opfordrer til en samlet afgang fra Hillerød Station i forbindelse den store landsdækkende demonstration mod krigen i Gaza søndag den 7. januar fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhus. – Tidsramme her kl. 14 – 17.
De opfordrer alle til at deltage i denne demonstration hvor der mødes på Hillerød Station kl. 12.30.
Efter en kort markering tager vi i fællesskab med toget til København.
Fredsinitiativet for Hillerød og Gribskov

Grøn fejl skal rettes

I Hillerød kommunes budget for 2024 er der sparet 20.000 kr til ”facilitering” ( lægge lokaler til, lave kaffe og tage referat) af Grønt råd.
Når man sidder og jonglerer med milliarder er der ikke noget at sige til at 20 tusinde ikke får de store opmærksomhed, så spareforslaget gik igennem.

Men nu er det blevet klart at kommunen går glip af den store viden og erfaring som Jagtforeningen, Ornitilogerne, lystfiskerne, naturfredningsforeningen , landbruget og de andre foreninger bidrager med.
Det står i modstrid til de mange planer som vedtages, for når de skal føres ud i livet har vi brug for hverdagens eksperter.

Mads Munk Hansen (SF) siger godt nok at når det er vedtaget i budgettet er der ikke noget at gøre.
Det er jeg helt uenig i. Et budget er et forlig som skal respekteres, men hvis alle partier er enige kan man ændre det, og det sker jævnligt.

Enhedslisten vil derfor på det første byrådsmøde i det nye år foreslå at vi giver en tillægsbevilling på 20.000 kr så Grønt råd kan fungere i 2024 og fremover.
Mon ikke det bliver vedtaget ? Alle kan jo se at nedskæringen er en fejl og beløbet er så lille at det ingen praktisk betydning har.

Tue Tortzen Byrådsmedlem Enhedslisten

Kom til genbrugsjulemarked i Røde Hus!

Skru ned for julens overforbrug – Kom til genbrugsjulemarked i Røde Hus!
Kik forbi, køb en kop kaffe eller noget brugt. Få en sludder med en repræsentant fra en af de Grønne eller Røde foreninger i Røde Hus.
Glædelig Genbrugs jul!
Den Grønne Ungdoms Bevægelse, Bedste Forældrenes Klima Aktion, Enhedslisten, DKP og Røde Hus.
Det er lørdag den 9. december fra kl. 13 – 17 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød.

Kommunal Debat – midtvejsvalg

Der er debat – en slags kommunalt midtvejsvalgmøde d. 21 nov i Street Food og Enhedslisten deltager med vores byrådsmedlem Tue Tortzen.
Kom og støt ham!
Om arrangemente skriver arrangørerne.:
“Vi kom på at det kunne være super spændende at, hører hvad de forskellige spidskandidater, mener de har opnået af deres valgprogram i 2021, og hvad de mener de kan opnå af samme inden næste valg, siger arrangør og medejer af Street Food Hillerød, Kim Hendry”.
Derfor har vi inviteret alle partier og de to der har valgt at blive løsgænger i valgperioden. Derfor har vi glæden at, oplyse at vi har fået bekræftet at, følgende har takket ja til at deltage;

Hildur om budget – forhandlinger – rammer og resultat.

Hildur Johnson har deltaget i budgetforhandlingerne for første gang og har derefter lavet dette skriv om forløb og resultat.:

I lørdags blev alle partier enige om et bredt forlig på årets budget. Men rammen er allerede sat, i det øjeblik byrådsmedlemmerne trækker i arbejdstøjet, når de hvert år skal forhandle de kommende budgetter.
Budgetloven gør, at det på forhånd er bestemt, hvor mange penge kommunerne må bruge på velfærd og byggeri/vedligehold.

Det er fuldstændig ulogisk. Det er som at pisse i bukserne.