I forbindelse med flere indlæg i pressen om manglende cykelstier har Tues skrevet lidt om begrundelserne for hvorfor det er som det er.
Han takker bl.a for godt indlæg om manglende cykelsti på øvre del af Milnersvej.
Det er kun et spørgsmål om tid før der sker en alvorlig ulykke, og det er en skam at der ikke er fundet en løsning for længe siden.
Der var bevilget penge til det for ca 15 år siden i forbindelse med at Hillerød kommune overtog CF- grunden. Her kunne vi anlægge en sti bag første række haver på Milnersvej og så komme op og møde stien på nedre del kort før Banelinien. Det meste af denne sti – herunder en helle på Sdr. Banevej -er anlagt men den stopper ved den første af de private grunde hvor vi skulle ekspropriere et par meter til stien. Denne løsning ville være den billigste og samtidig løse problemet med at en cykelsti ude på Milnersvej betyder at beboerne skal bakke ud på cykelstien når de skal ud om morgenen.