Horsevænget igen

Tue Tortzen har lavet nyt læserbrev om salget af Horsevænget efter behandling i Byrådet
han skriver:

Hurra for demokratiet
Endnu engang behandles sagen om salg af Horsevænget på et lukket punkt i Økonomiudvalgets dagsorden.
Så det kan jeg desværre ikke fortælle beboerne eller andre borgere om.

Men jeg kan da røbe at når det bliver besluttet at sælge så skal beboerne have mulighed for at overtage ejendommene til samme pris som der er budt.
De folk som bor i Horsevænget er enlige, pensionister og andre med meget lave indtægter.

Så det er skam et storslået og demokratisk tilbud til dem at de indenfor 10 uger kan samle mange, mange millioner sammen – eller få en bank til at låne dem pengene.
Jo, i vores kommune lytter vi til borgerne og inddrager dem i processerne. Eller hvordan ?

De partier som tager ansvar for at sælge Horsevænget tager ansvar for at skade over 100 menneskers mulighed for at bo et sted de har råd til, og for kommunens mulighed for at hjælpe folk i bolignød fremover.

Jeg kan stadig ikke forstå hvorfor det ikke kan lade sig gøre at regne ud hvad det vil koste kommunen i øget huslejetilskud og andre sociale udgifter når huslejerne stiger eller folk må flytte til dyrere lejligheder andre steder.

lidt svar angående manglende cykelstier

I forbindelse med flere indlæg i pressen om manglende cykelstier har Tues skrevet lidt om begrundelserne for hvorfor det er som det er.

Han takker bl.a for godt indlæg om manglende cykelsti på øvre del af Milnersvej.
Det er kun et spørgsmål om tid før der sker en alvorlig ulykke, og det er en skam at der ikke er fundet en løsning for længe siden.
Der var bevilget penge til det for ca 15 år siden i forbindelse med at Hillerød kommune overtog CF- grunden. Her kunne vi anlægge en sti bag første række haver på Milnersvej og så komme op og møde stien på nedre del kort før Banelinien. Det meste af denne sti – herunder en helle på Sdr. Banevej -er anlagt men den stopper ved den første af de private grunde hvor vi skulle ekspropriere et par meter til stien. Denne løsning ville være den billigste og samtidig løse problemet med at en cykelsti ude på Milnersvej betyder at beboerne skal bakke ud på cykelstien når de skal ud om morgenen.

Stop salget af Akselhus.!

Det er skammeligt at kommunen først sætter Horsevænget og derefter Axelhus til salg.
Først blev boligkommissionen nedlagt så der ikke er kontrol med sundhedsforholdene i udlejningsbyggeriet. Nu sælger man ud af vores billige boliger.
Det er sørgeligt at se, hvor meget det rykker til højre når Socialdemokratiet og Venstre deler magten, som det er sket i denne valgperiode.
Enhedslisten Hillerød/ Tue Tortzen

Privatisering duer ikke.

Tue Tortzen med eksempler på fejlagtige privatiseringer i kommunen.
Nikolaj Frederiksen og Mette Thiesen fra nye og gamle Borgerlige brugte megen energi på at kritisere vores forsyningsselskaber på sidste byrådsmøde.
De stemte endda imod den nye ejerstrategi som skal løse nogen af de problemer med åbenhed der har været.
”Vi skal konkurrence udsætte affaldsindsamlingen og liberalisere vandforsyningen” sagde Frederiksen.
”Vi skal konkurrence udsætte alt hvad vi overhovedet kan” sagde Thiesen.
De to har ikke fulgt med i de ”møgsager” vi har haft her i kommunen

Lidt historie om Hillerød Forsyning

Der spekuleres stadig i at få private interesser ind, f.eks at få virksomhedsledere ind i forsyningens bestyrelse i stedet for folkevalgte.
Men Hillerød forsyning skal ikke drives billigst muligt- det skal drives bedst muligt for borgerne.
Det er f.eks stadig lovligt ikke at rense spildevandet for medicinrester. Et privat firma ville ikke gøre det, men når det er teknisk muligt skal vores kommunale selskab gøre det for miljøets skyld.

Peter Langer – Tue Tortzen og separatkloakeringen

Peter Langer fra SF Hillerød har imødegået Tue Tortzens tidligere opslag om politikernes ageren vedrørende separatkloakering og bl.a om SFs ageren i den sag ved sidste kommunalvalg
Peter skriver på vores facebookside:
Bare synd, at Tue ikke har styr på fakta: Jeg har aldrig sagt eller skrevet som citeret. Og at SF skulle have ændret holdning i 2016 FØR S og R er ikke sandt. S og V indgik jo en aftale om en ændret plan. TV2 omtale fra 2016

Tue Tortzen fra Enhedslisten har sideløbende skrevet læserbrev. hvor han har en helt anden opfattelse af SFs ageren i denne sag – han skriver;
Tvivlens muligheder og begrænsninger
Peter Langer kan ikke huske at han har udtalt at ”ingen skal gå fra hus og hjem på grund af Tue`s separatkloakering.”
Jeg husker det tydeligt , det var ved et valgmøde på Kulsviergården i Alsønderup.
Om det er historieforfalskning eller ej, så er det en kendsgerning at SF sprang fra spildevandsplanen før Socialdemokraterne og Radikale.

Imponerende uvidenhed hos byrådspolitikerne

Da vi lavede spildevandsplanen for 2013-16 var alle partier med på at nu skulle der separatkloakeres så regnvandet blev skilt fra spildevandet.
Nogle borgere protesterede og Venstre så en mulighed for at få stemmer på at være imod selvom hele byrådet var vel informerede om at separatkloakering er nødvendig.
Besynderligt nok var SF de næste der meldte sig med Peter Langers motto :”ingen skal gå fra hus og hjem på grund af Tue`s separatkloakering.
Så blev det for meget for Socialdemokraterne og Radikale som frygtede at tabe stemmer til begge sider – og så var flertallet væk.
Der blev så vedtaget en ”solidarisk” spildevandsplan hvor solidariteten bestod i at lade den halvdel af borgerne som har separatkloakeret være med til at betale for dyre og dårlige løsninger som betød at den anden halvdel af borgerne kunne slippe for at betale.

Bevar det åbne land

Debatten om ny kommuneplan er skudt i gang med 3 forslag til byggeri mellem Ll. Sverige og Gl. Hammersholt.
2 ejere af landbrugsjord langs Brødeskovvej tilbyder velvilligt at udstykke til boliger – og indkassere meget store millionbeløb.

Dette vil stride mod principperne i den nuværende kommuneplan som fastslår at der skal være åbent land mellem Hillerød og Allerød, det princip vil Enhedslisten fastholde i forhandlingerne om ny kommuneplan.

KLASSEKAMPEN ER DEN VIGTIGSTE, VI HAR

Aida Ammary der er vores spidskandidat i Nordsjælland har lavet dette indlæg om hvad der er vigtigst for hende- hun skriver:
Når vi taler ulighed i samfundet, har rigtigt mange på højrefløjen travlt med fortællinger om, at vi aldrig har været mere lige. At fattigdom er relativ. At man skal ‘have lov’ til at tjene sine penge i fred.
Jeg bliver så træt. Hvorfor? Fordi uligheden er voksende. Det har vi tal på.