KLASSEKAMPEN ER DEN VIGTIGSTE, VI HAR

Aida Ammary der er vores spidskandidat til næste Folketingsvalg i Nordsjælland om det der er vigigt for hende, hun skriver at:
Når vi taler ulighed i samfundet, har rigtigt mange på højrefløjen travlt med fortællinger om, at vi aldrig har været mere lige. At fattigdom er relativ. At man skal ‘have lov’ til at tjene sine penge i fred.
Jeg bliver så træt. Hvorfor? Fordi uligheden er voksende. Det har vi tal på.
Når vi ser på gini-koefficienten, som er den model, der regner ulighed, kan vi se, at forskel mellem rig og fattig kun er blevet større. Og her er den største faktor faktisk ikke lønninger. Ser I, den største forskel mellem os er nemlig investeringer og kapital – fx afkast på boligkøb eller aktier. Det koster nemlig penge at tjene penge. Men kan du først dét, så er der ingen grænser for, hvor stor din formue kan blive.
Det efterlader mange, der ikke har samme mulighed. Derfor gør det mig glad, når vi rent faktisk går ind og beskatter de her muligheder – og burde beskatte på samme måde som lønindkomster. For det kan rent ud sagt blive en sneboldseffekt, hvis du først har penge til at investere.
Jeg siger ikke, man ikke må købe en bolig eller investere sine penge. Jeg siger blot, at det kan tage fart – som det især har gjort for top 1%. For man kan både nyde godt af goderne i vores velfærdssamfund, samtidig med, at man får ubetalt store summer fra kapital. Et paradis for de rigeste, vel at mærke.
Klassekampen er alle vegne: i vores uddannelsessystem, i klimakampen og i dansk erhvervsliv. Og historierne om, at man ‘bare’ kan bryde ud, passer heller ikke. At bryde den sociale arv er nemlig heller ikke så nem, som man skulle tro. Det betyder, at hvis du er barn af ufaglærte, er der større sandsynlighed for, at du selv ender som ufaglært og deraf måske sidst i fødekæden. At kunne ‘bryde ud’ er en del af vores fortælling i Danmark. Men det handler om ressourcer. Og det starter altså ofte med ressourcer i hjemmet.
Konklusionen? De riges børn bliver rige, og de fattiges børn har knap så store chancer. Er det fair? Næ. Det synes jeg faktisk ikke. Pengene skal omfordeles. Så vi investerer i mennesker, så flere har muligheden for at nå dér op, de fleste drømmer om.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 − 12 =