Dansk
Brug din stemme siger vi her på dansk og en række andre sprog!
I Enhedslisten kæmper vi for et mere lige, grønt og demokratisk Danmark med plads til alle. Alle som er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen og har boet i Danmark i mindst 4 år kan stemme til kommunal- og regionsvalget d.16. nov.
Præsentation af Sabri Yilmaz
Vi præsenterer her Nr. 2 på liste Ø, Enhedslisten til kommunalvalget i Hillerød Kommune nemlig er Sabri Yilmaz.
Han arbejder på 22. år som folkeskolelærer. Sabri vil i byrådet kunne gøre en forskel indenfor: Integration og kultur, sport og fritid samt miljø og klima. Han har erfaring fra arbejde som formand for integrationsrådet i Hillerød Kommune. I mange år var han formand for Dansk-Kurdisk Kultur og Ungdomsforening. Han er kasserer i foreningen nu.
Det er værd at bemærke i Nordsjælland, at en erfaren dansker med flygtningebaggrund et placeret højt på en liste til kommunalvalget.”
Mød Enhedslisten på legepladsen
Mød Enhedslisten på legepladsen
Til byfesten i Hillerød deltog Enhedslisten med åben ønskeliste for kommunens børn og det var så stor en succes at partiet nu inviterer til en række legeplads-meet-ups i løbet af september og oktober.
Her vil partiet byde på kaffe til forældre, kiks til børnene og lydhøre ører, og de håber at se så mange børnefamilier som muligt med gode ideer, inputs, bekymringer eller kommentarer på livet som børnefamilie i Hillerød kommune .
Partiet er at finde på legepladsen på Posen i Hillerød lørdag den 25. september kl 10-11.30 og på legepladsen ved Uvelse børnehus kl. 14 – 15.30.
enhedslisten Hillerød med i Budgetaftalen
Vi er med i den kommunale Budgetaftale i Hillerød.
Der ligger en kopi af aftalen her på siden underpunktet: vores politik.
Her er lidt om hvad vi fik og ikke fik – og hvorfor vi er med i aftalen:
Her er vores kandidater til Kommunalvalget
Så er vi parat til valgkampen med disse seje og glade kandidater:
Tue Tortzen, Hildur Johnson, Sabri Yilmaz, Anne Mette Nielsen, Karl Erik Rasmussen.
1. Tue Tortzen, faglig sekretær i 3F
2. Sabri Yilmaz, lærer
3. Anne Mette Nielsen, sygeplejerske
4. Hildur Johnson, pædagog
5. Karl Erik Rasmusen, pensionist
Vi synes at de vigtigste temaer i til valget er klima og børn uden at glemme de ældre.
Hillerød Kommunes har mange muligheder for at bidrage til at forbedre klimaet og til at undgå en katastrofal klimaudvikling. En stor del af vores fjernvarme kommer fra afbrænding af fossil gas. Det skal stoppes og erstattes af alternative energikilder. Der skal være bedre muligheder for at opsætte solceller på kommunens bygninger. Det arbejder vi med både landspolitisk og lokalt.
Vi arbejder hårdt for at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det skal være reelle normeringer. Det er tiden, hvor børnene er sammen med personalet, der er den reelle normering.
I det kommende byråd vil det være os der presser på for at få indført dette princip og for at få gennemført minimumsnormeringer inden for få år.
Bygning af et nyt plejehjem i Favrholm er besluttet. Vi tror ikke det er nok til at dække behovet. Derfor skal det planlægges at bygge endnu et almindeligt plejehjem. Det skal ikke være et privat friplejehjem.
Hele vores program kan læses her på siden under punktet : Vores politik
FH event på torvet d. 4 september
Kom til valg-event på torvet i Hillerød på lørdag d 4. september mellem kl 11 og 12. Den kommunale velfærd
Mød Tue til byfest
Så er der Slotssøfest.
Hillerødposten har arrangeret event med spørgsmål til politikerne kl 17 – 18.30 på Torvet – Alle partier er indbudt og her stiller Tue Tortzen op for Enhedslisten – kom og hør ham – eller besøg vores bod og få en snak med ham og os andre om vores politik – lokalt og i der hele taget.
Boden er fredag fra 15 – 20.
Hurtigere separatkloakering nødvendig!
Den spildevandsplan vi har er ikke god nok.
Veje og offentlige bygninger bliver separatkloakeret, men den halvdel af kommunens husstande som ikke skiller regn- og spildevand skal ikke slutte sig til.
Hver gang det regner kraftigt bliver det bevist at det er uansvarligt overfor både naturen og folkesundheden at lade kloakkerne løbe over.
Hvornår erkender det politiske flertal at det var forkert at stoppe den plan der var lagt for fuld separatkloakering i forrige byrådsperiode ?
Hvornår kommer der handling bag de mange fine udtalelser om at vi skal passe på naturen og miljøet ?
Dejligt at SF ser alvoren
SF har et indlæg i Amtsavisen 3/8, hvor de slår til lyd for afværgeforanstaltninger ved Collstropgrunden, som en af flere generationsforureninger, som Enhedslisten er helt enig i kræver flere statslige midler for at få oprenset.
Enhedslisten (I Hillerød tidligere Fælleslisten) har især ved mangeårige byrådsmedlem Tue Tortzen i flere årtier kæmpet for at få taget Collstrop forureningen alvorligt.
….Enhedslistens Regionsmedlem Tormod Olsen var direkte involveret omkring det omtalte pilotprojekt finansieret af Regionsrådet, der nu sættes i gang.
Dejligt at SF har fået øjnene op for alvoren.
Der er brug for nyttehaver
Enhedslisten fik nyttehaver med i budgettet sidste år – nu kniber det med at få dem etableret.
Tue Tortzen har læserbrev i Frederiksborg Amtsavis om det d 3 august.
Der kommer flere og flere lejligheder til Hillerød, og derfor stiger behovet for ar anlægge koloni- og nyttehaver.
Derfor fik Enhedslisten for tre år siden vedtaget, at det skal undersøges, hvor der kan anlægges nye haver.
Det er ikke gået så godt. De første år blev det ikke til noget, så sidste år måtte vi få beslutningen gentaget ved budgetforhandlingerne.
Det blev en del af forliget, at der skulle ledes efter cirka 100 haver.