Her er vores kandidater til Kommunalvalget

Så er vi parat til valgkampen med disse seje og glade kandidater:
Tue Tortzen, Hildur Johnson, Sabri Yilmaz, Anne Mette Nielsen, Karl Erik Rasmussen.

1. Tue Tortzen, faglig sekretær i 3F
2. Sabri Yilmaz, lærer
3. Anne Mette Nielsen, sygeplejerske
4. Hildur Johnson, pædagog
5. Karl Erik Rasmusen, pensionist

Vi synes at de vigtigste temaer i til valget er klima og børn uden at glemme de ældre.
Hillerød Kommunes har mange muligheder for at bidrage til at forbedre klimaet og til at undgå en katastrofal klimaudvikling. En stor del af vores fjernvarme kommer fra afbrænding af fossil gas. Det skal stoppes og erstattes af alternative energikilder. Der skal være bedre muligheder for at opsætte solceller på kommunens bygninger. Det arbejder vi med både landspolitisk og lokalt.
Vi arbejder hårdt for at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det skal være reelle normeringer. Det er tiden, hvor børnene er sammen med personalet, der er den reelle normering.
I det kommende byråd vil det være os der presser på for at få indført dette princip og for at få gennemført minimumsnormeringer inden for få år.
Bygning af et nyt plejehjem i Favrholm er besluttet. Vi tror ikke det er nok til at dække behovet. Derfor skal det planlægges at bygge endnu et almindeligt plejehjem. Det skal ikke være et privat friplejehjem.

Hele vores program kan læses her på siden under punktet vores politik!