Her er vores folketingskandidater

Enhedslistens har sat det nordsjællandske hold til Folketingsvalget
Efter et møde blandt de nordsjællandske afdelinger, er holdet af kandidater til det kommende folketingsvalg for Enhedslisten sat.
Øverst på listen står den nye spidskandidat, 26-årige Mai Villadsen, som overtager valgkredsen i Hillerød efter Maria Gjerding. På Listen står også nogle erfarne kræfter i Enhedslisten-sammenhæng. Enhedslistens nuværende natur- og miljøordfører Øjvind Vilsholm bliver opstillet i Egedal-kredsen. Han blev sidste år valgt byrådet i Furesø for tredje gang, men pt. har orlov fra byrådet for at passe sit arbejde i Folketinget. Derudover stiller Enhedslisten også med de to regionsrådsmedlemmer Annie Hagel og Tormod Olsen. Endelig opstiller Enhedslisten den socialrådgiverstuderende Helena Jørgensen og pædagogen Casper Pedersen.
Enhedslisteholdet glæder sig til at føre valgkamp sammen. De seks kandidater håber at få skabt debat om alt fra klimaet til velfærd, ulighed og forholdet for flygtningene i vores land.
Enhedslistens kandidater til folketingsvalget:
1. Mai Villadsen – stiller op i Hillerødkredsen
2. Øjvind Vilsholm – stiller op i Egedalkredsen
3. Helena Jørgensen – stiller op i Helsingørkredsen
4. Annie Hagel – stiller op i Fredensborgkredsen
5. Tormod Olsen – stiller op i Rudersdalkredsen
6. Casper Pedersen – stiller op i Frederikssundkredsen

Ps Enhedslisten plejer af få valgt en kandidat fra Nordsjællands Storkreds, men partiet står til fremgang. Mai Villadsen og Øjvind Vilsholm håber, at fremgangen bliver så stor, at de begge kommer i Folketinget efter næste valg.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

77 − = 69