Hvorfor behandles handicappede dårligere?

Hvorfor behandles folk med handicap dårligere end andre?
Det er emnet for et offentligt møde med Enhedslistens regionsrådsmedlem, Torben Kjær, der med sine 25 års erfaring fra området vil fortælle og diskutere dette højaktuelle emne.
Han skriver i sit oplæg blandt andet: Hvad har den franske revolution med handicappolitik at gøre? Kan det passe, at mennesker med handicap er den strukturelt mest diskriminerede gruppe i Danmark? At mange med handicap i 2020 stadig kan se frem til et liv underlagt den sociale ulighed, der er i samfundet? At myndigheder arbejder imod mennesker med handicaps rettigheder og ikke forstår sin rolle for at rette op på uligheden? Er det rimeligt, at så mange børn og unge behæftes med en diagnose, så snart de adskiller sig fra normen?
Vigtige og spændende spørgsmål til mødet, der foregår d. 24 februar kl. 11 – 13 på Holmegårdsvej 2 i Hillerød og arrangeres af Ældrestyrken i Hillerød – fri entre og alle er velkomne..

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

42 − = 36