Kom og hør Tue og Klaus debattere om miljøet i Hillerød

Vi afholder offentligt debatmøde om de lokale miljøforhold.
Der er lagt op til en åben debat og vi har været heldige at få to kvalificerede debattører, idet byrådsmedlem Tue Tortzen (Enhedslisten) debatterer med viceborgmester og formand for Hillerød forsyning Klaus Markussen (Venstre) om kommunens planer og initiativer.
Hertil kommer at Folketingsmedlem Øjvind Vilsholm (Enhedslisten) taler om forandringerne i forsyningssektoren, og om de forskellige love som fremmer eller besværliggør kommunernes miljøpolitik.
Enhedslistens lokale folketingskandidat Maj Villadsen er ordstyrer under debatmødet. Alle er velkomne til at komme og sige deres mening eller spørge om det de har på hjerte.
det er
ONSDAG DEN 23. JANUAR KL. 19.00 – 21.00 i KEDELHUSET i Hillerød – bag biblioteket på Martin Nexøs plads – se nærmere under events her på siden.

Nu kommer badesøen!

Teglgårdssøen er ren nok til at være badesø!
Tue Tortzen fra Enhedslisten og som sidder i byrådet, har i årevis arbejdet for denne sag og er glad men ikke overrasket over over at undersøgelserne af vandkvaliteten giver grønt lys for at åbne Teglgårdssøen som badesø.
Han håber det økonomiske kommer på plads og der kan blive et nyt sted hvor voksne og børn kan nyde naturen og få en frisk dukkert.
Han har tidligere selv taget en dukkert, som du kan se på billedet og andetsteds på denne side er der såmænd en video af det.
Tue sider selv til Hillerødposten at:
”Det siger sig selv, at når der er vandgennemstrømning, så er søen velegnet som badesø. Jeg har selv badet dernede som barn, og jeg synes, det er en oplagt og billig måde at gøre bymidten bedre for de mange mennesker, som flytter ind i de mange nye boliger. Sådan en varm sommerdag, når man kommer hjem fra arbejde, og ungerne gerne vil bade, men der er lidt langt til stranden, kan man lige tage en dukkert i søen,”

mere om sagen og økonomien her i Hillerødposten: omtale i HIP

Lige til skraldespanden

Kommunens Miljøudvalg fik tirsdag et forslag til ændrede affaldstakster.
Det bliver dyrere at få afhentet affaldet, og derfor skal priserne stige.
Derfor har Venstre og Socialdemokraterne i Hillerød Affald´s bestyrelse foreslået følgende stigninger :
Villaer/enfamiliehuse stiger med 170 kr om året……
Begrundelsen var at der skulle være mindre forskel på enfamiliehuse og lejligheder, og at der ikke skulle være forskel på sommerhuse og kolonihaver.
Det er en rigtig dårlig begrundelse.

Nu må det stoppe med støj- og støvforureningen hos Nordisk Perlite.

Hillerød kommune har store problemer med at håndhæve miljøloven overfor firmaet Nordisk Perlite i Hammersholt Erhvervspark.
I flere år har firmaet støjet og støvet trods kommunens påbud, og borgerne i Hammersholt lider fortsat under den ulovlige adfærd.
Derfor har Enhedslistens folketingsmedlem i Nordsjælland Øjvind Vilsholm stillet spørgsmål til miljø- og fødevareministeren om hvilke muligheder kommuner har for at få lovgivningen overholdt.
Sagen er at firmaet har påklaget kommunens påbud til Milø og Fødevareklagenævnet og i tiden til deres afgørelse foreligger kan der bare forurenes videre.

Offentliggør planerne om geotermi i Hillerød!

Opfordring fra Tue Tortzen, der er bestyrelsesmedlem Hillerød Forsyning om geotermi, tavshedspligt og hvem det tjener: jeg må altså ikke fortælle borgerne/fjernvarmekunderne, hvad der sker med deres interesser i at få billig, fossilfri varme fra det varme vand i undergrunden.
Ca. 2 km under os er vandet 60-80 grader varmt og det kan hentes op, afkøles og pumpes tilbage igen til en meget fornuftig pris.
AP Møller står på spring for at komme til, og Claus Markussen har budt dem velkommen – så det er ikke hemmeligt.

vores nye grønne program er her!

Kampen om at bevare naturen og begrænse miljøødelæggelsen er helt afgørende for os i Enhedslisten.
Vi har en vision om et økologisk bæredygtigt socialistisk samfund.
Vi ønsker et samfund, hvor mennesker samarbejder om at få opfyldt deres behov uden at forringe resten af verdens eller fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Et samfund, hvis forbrug af Jordens ressourcer er i balance med Jordens økologiske bæreevne.
Vi har derfor lavet et opdateret program om dette og afholder offentligt møde om det med Mai Villadsen onsdag d 20. se andet sted på side.
Vil du selv læse programmet så ligger det her:

Enhedslistens grønne program

miljødebat og sommerspisning

Vi er glade for at kunne invitere dig og dine venner til offentligt møde i Enhedslisten Hillerød.
Emnet er vores netop vedtagne miljøprogram og oplægsholder er Mai Villadsen, den nye spidskandidat for Enhedslisten i Nordsjælland.
Kom og mød hende og deltag i debatten om indsatsen for miljø og klima og hvordan vi bedst bidrager til den.
tid og sted : Onsdag d. 20 juni kl 19 – 21 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød.
Vi åbner dog allerede fra kl 17 med en tændt grill, hvis du har lyst til at medbringe noget at spise.
Vi sørger for salat og for at der er drikkevarer at købe. – tilmeld dig i forvejen, så vi undgår madspild på email [email protected]

Vi håber at se dig den dag – og du er meget velkommen til at give beskeden videre til andre.

Lighed for loven

For 6 år siden besluttede vii miljø – og teknikudvalget og byrådet at alle nye boliger skal have et anlæg som opsamler regnvand til brug i toiletter og vaskemaskiner.
De boliger som er opført senere , f.eks i Ullerød nord, Lærkeparken, Hostrupsvej og Ndr. jernbanevej har indbygget regnvandsopsamling, og der er sparet mange tusinde kubikmeter grundvand.
Nogen bygherrer har søgt om dispensation fordi anlæggene koster penge, men de har fået afslag , det er alvor at Hillerød byråd vil spare på grundvandet så vi fortsat har nok rent drikkevand .
Derfor undrede det mig meget at vi havde en sag på Miljø- og klimaudvalgets møde tirsdag (og på Byplanudvalget onsdag) hvor Forvaltningen insdtiller at vi lemper mulighederne for at få dispensation.
Det fremgik tydeligt af sagen at den er på fordi der er problemer med at få økonomien til at hænge sammen ved et større boligbyggeri på Åmosevej. Udgifterne er skredet for projektet, og nu prøver man så at spare på regnvandsopsamlingen for at få tallene til at passe.
Enhedslisten er stor tilhænger af byggeriet som er almennyttigt, men vi kan ikke godtage at man skærer på miljøindsatsen fordi andre udgifter er steget. Vi kan heller ikke godtage at et enkelt byggeri bliver fritaget når både lejere og ejere i andre byggerier er pålagt udgiften.
Der var nogen tekniske forklaringer på sagen som slet ikke holder vand, og man må undre sig over at de er kommet igennem kommunens Direktion med en anbefaling.Jeg kan godt forstå at mine udvalgskolleger kommer i tvivl på baggrund af de oplysninger vi har fået, men jeg håber at byrådet holder fast i det vi har været enige om : I Hillerød sparer vi på grundvandet for at sikre rent drikkevand til næste generation.

Tue Tortzen Byrådsmedlem for Enhedslisten i Hillerød.