Tue Tortzen svarer Peter Langer om hemmelig plan

Ingen hemmelig plan

SF`s spidskandidat Peter Langer Peter Langer skriver i et indlæg om bymidten at der er en ”hemmelig plan” for markedspladsen. Det skal vel give indtryk af at nogen af vi andre politikkere har gang i noget som ikke tåler dagens lys.
Det har vi ikke, og der er ikke nogen hemmelig plan.
Udbudsmaterialet for det nye hotel med tilhørende parkeringspladser for personbiler og turistbusser er fuldt offentligt.
Der er nu truffet aftale med PFA pension om handelen , den forventes at blive underskrevet 7 august. Indtil da er den fortrolig sådan som det altid er tilfældet ved udbud.
Lokalplanarbejdet er påbegyndt og alle kan bede om indsigt i processen. Der bliver afholdt borgermøde nå planforslaget er klar, og herefter bliver det tilpasset de indsigelser og forslag som kommer – nøjagtig som vi plejer.
Alt dette burde ikke være ukendt for Peter Langer som jo har siddet i byrådet tidligere.
Det er helt i orden at vi har forskellige holdninger til flere boliger, hotel, udvikling af Torvet osv – men lad os diskutere byens udvikling på et sagligt grundlag.

Tue Tortzen
Formand Miljø – og teknikudvalget
Fælleslisten (fra nytår Enhedslisten)

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 2 = 5