Danmarks største vælgermøde er på biblioteket 26 oktober

Der er kommunalvalg den 16. november, forud for det indbyder bibliotekerne til Danmarks største vælgermøde, som afholdes på Danmarks folkebiblioteker på samme tid i hele landet.
Hvis man er i tvivl om, hvor stemmen skal sættes til kommunalvalget 16. november, er det muligt at komme beslutningen et skridt nærmere på Hillerød Bibliotek.
Tirsdag d. 26. oktober holder biblioteket et valgarrangement, hvor man kan møde kandidaterne fra de opstillede partier. Man kan møde repræsentanter fra alle 11 partier, der er stillet op.

I dagens anledning inddeles debatten i to runder. I den første runde handler det om klimaindsatsen, og politikerne skal blandt andet svare på disse spørgsmål:
Med de stigende mængder af nedbør, hvordan forholder du dig til separering af kloakkerne i Hillerød Kommune?
Hvor i Frederiksbro skal der være plads til grønne områder?

Særlig udsatte borgere
I anden runde er temaet sundhed og trivsel. Her skal kandidaterne blandt andet svare på disse spørgsmål:

Hvad er det vigtigste at løse i Hillerød Kommune de næste fire år, når det kommer til borgernes sundhed og trivsel?
Ind i mellem hører vi om en ældre, der får hjemmehjælp, og om at det er en ny hjemmehjælper hver gang, hvilket skaber forvirring for den ældre, hvad vil du gøre ved det?

I mellem de to runder vil det være muligt at få en gratis sandwich, som er tilberedt på Center for beskyttet beskæftigelse Trollesbro.

Partiforeningerne opstiller også små boder på biblioteket, hvor det bliver muligt at stille yderligere spørgsmål om partiernes politik.

Program:

17:00-17:10 – Introduktion v. bibliotekschef Stine Have i Vandrehallen

17:10- 18:20 – Første runde: Den grønne omstilling

18:20-19:00 – Spisning: Gratis sandwich tilberedt af Trollesbro

19:00-20:10 – Anden runde: Prioriteringer af borgernes trivsel og sundhed

Debatform:

Hver debat runde varer 45 minutter og vil forgå stående. Der er en moderator til hver debat. Der vil være et til to indledende spørgsmål fra moderatoren. Herefter vil der så tages spørgsmål for salen i forhold til den scenes emne ellers moderatoren vil stille flere spørgsmål til paneldeltagerne.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

41 − 40 =