klimamøde mandag d. 1. november

Arrangøren Kurt Othendal skriver om arrangementet (tid og sted i event til højre)
Klima og Kommunalvalg.
Rapporten fra FN’s klimapanel, der blev offentliggjort i august måned, understreger med al tydelighed behovet for, at vi øger hastigheden og omfanget på den grønne omstilling. Vi skal gøre mere, og vi skal gøre det hurtigere – budskabet er klart.
Som borgere i Hillerød Kommune kan vi påvirke hastigheden og omfanget på den grønne omstilling ved at stemme på politikere, der vil sætte handling bag de politiske budskaber.
Det lyder som en enkel opgave, men det kan være svært at finde det parti, og den politiker, der matcher netop dine ønsker til klimahandling.
På klimamødet kan du høre byrådspolitikere fortælle om deres syn på klima, og hvordan Hillerød Kommune skal blive endnu grønnere. Under mødet får du også mulighed for at stille de klimaspørgsmål som du gerne vil have politikernes svar på.
Kom til klimamøde og del dine synspunkter, drømme og bekymringer med lokale politikere, som stiller op til kommunalvalget den 16. november.
Program:
• Velkomst, v/klimabekymret Hillerød borger Kurt Othendal Nielsen
• Middelfart – måske Danmarks grønneste kommune, v/klimachef Morten Westergaard
• Hvordan står det til med klimaindsatsen i Hillerød Kommune? v/Ida Granhøj fra Klimabevægelsen
• Klimadebat med politikere fra A, B, Ø, F, C og V
• Spørgsmål til politikerne
Efter mødet vil der være mulighed for en uformel dialog mellem deltagere og politikere (Deltagelse i mødet er gratis)
Se mindre

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

27 − 25 =