#hvorerderenvoksen

Det blev en fantastisk flot dag med et vellykket arrangement på Torvet lørdag.
Pladsen var fyldt med børn i alle aldre og aldrig har så mange barnevogne været der.
Emnet var bedre normeringer i børneinstitutionerne og at det skulle finansieres uden at ramme andre grupper i kommunerne.
Altså en sag vi deler totalt og vi har derfor været ude med forslag om minimumsnormering for over 10 år siden.
Vi er også ude med en plan her og nu se f.eks. her: omtale i DR
Eller her på siden Tues skriv.
billedet er i øvrigt Tue og Mai der deltog.

Vi glæder os til valget kommer.

Enhedslisten Hillerød har på Generalforsamling d.20 marts vedtaget denne aktuelle udtalelse:

Vi glæder os til valget kommer.
Tiden råber på modstand.
Klimakrisen benægtes eller mødes med alt for svage og alt for sene svar!
Kollektive og sociale rettigheder udhules.
Velfærden udhules.
Fattigdommen vokser.
Banker og chefer tjener kassen.
Der er fortsat ikke køns-ligestilling med lige løn og indflydelse.
Retssikkerhed udhules, og menneskerettigheder ønskes fjernet.

Vi vil stå imod!
Enhedslisten ønsker at gøre noget ved det. læs mere….

Vælgermøde om undervisning

De lokale lærerfagforeninger i Nordsjælland arrangerer er valgmøde, hvor samtlige partier deltager.
Vi er således repræsenteret med Enhedslistens lokale folketingskandidat, Mai Villadsen(Ø)
De andre deltagere er Glen Massen(O), Eigil Hulgaard(C), Mette Thiesen(D), Nick Hækkerup(A), Mai-Britt Kattrup(I), Kristian Hegaard(B), Anna Libak(V), ulie Herdal Molbech(Å), Trine Torp(F)
Folketingsvalget er lige op over. Men hvordan ser dine folketingskandidater egentlig på folkeskolen?
– det er tirsdag den 19. marts kl 19 til 21 på Frederiksborg Gymnasium.
se også eventkalenderen her på siden.

Hvad kan der gøres Øjvind?

Hvad kan der gøres for Nordsjælland i Folketinget?
Det lyder dejligt provinsielt og borgerligt, men mødet er med Øjvind Vilsholm, der er miljøordfører for Enhedslisten i Folketinget.
Så det bliver spændende at høre. hvad det går ud på.
Han er desuden folketingskandidat for Enhedslisten her i Nordsjælland.
Fri entre, men tag en mønt med til kaffen.
Det er mandag d 11 marts kl 11 – 13 og Holmegårdsvej 2 i Hillerød (se eventkalenderen)
Ældrestyrken arrangerer

Regionerne er ikke problemet!

Regionerne har kvalitet som det vigtigste, og jeg har ikke hørt én borger prioritere det nærmeste hospital frem for det, der bedst sikrer helbredelse. Han spørger, hvorfor patienten skal bruge en hel dag på transport til og fra sygehus, hvis det kan håndteres i et sundhedshus tæt på patientens bopæl. Svaret er, at strukturreformen fra 2007 ikke havde en plan for kommunernes sundhedsopgaver, og at sundhedshuse derfor er vidt forskellige, findes for få steder, og at almen praksis kun vil tage egne patienter i sundhedshusene. Det er en misforståelse, at det skulle være regionerne, der ikke vil det sammenhængende sundhedsvæsen.
Det er grinagtigt, at regeringen beklager sig over kommunernes forskellige tilbud og tror, at 21 fællesskaber med 98 kommuner og en egenrådig gruppe som almen praksis bedre skaber ens tilbud end fem regioner. Regeringen ved, at regionerne er godt i gang med mange af reformens ambitioner som samarbejde om sundhedshus i Helsingør med 75 kommunale sengepladser og fælles ambulatorier. Det kunne man lave en national plan for.

Virkelig positiv modtagelse af Klimaplan.

Vi var på gaden med vores nye klimaplan i lørdags på Torvet i Hillerød.
Det var virkelig en utrolig dejlig oplevelse og der var meget få der ikke var positive eller som ikke gerne ville diskutere og bidrage med støtte eller gode ideer.
Man kunne kun blive glad over det.

På billedet er Mai Villadsen, vores folketingskandidat og Ole Petersen på 79 – begge på gaden med vores flyer, men også i intern snak om vores udspil.
Ole var faktisk selv ude med forslag til gennemgribende lokale miljøforslag i Græsted Gilleleje for omkring 30 år siden. Så der har nok været noget at snakke om.
(begge synes i øvrigt at planen er utrolig god)

VALGKAMPS KICK OFF I KØBENHAVN

Vi venter ikke på Løkke længere, nu kickstarter vi valgkampen! Tag med den 1. februar. hvor vi starter valgkampen med musik, taler og mad✨

Vi sætter gang i en valgkamp, der skal rykke Danmark i en helt anden retning: Grøn omstilling, velfærd, lighed, en ordentlig behandling af mennesker på flugt og stop med skattegaver til dem i toppen. Ingen kan ændre verden alene, men sammen kan vi!?❤️

Med taler fra Pernille Skipper, Natasha Al-Hariri og Mette Schak Dahlmann, musik fra Bisse og Thomas Buttenschøn kan det kun blive en fest!
Det er kl 18 – 20 og alle er velkomne

Det er i Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208 – se nærmere her på siden under event!

Begivenhedens facebookside er her:kick off

Stopfyldt lokale til bank-arrangement!

Der var stopfyldt til Enhedslistens møde i Hillerød om magt og bankvæsen.
Tirsdag den 27 november var omkring 70 personer samlet i Røde Hus og overværede en gennemgang af magtens personer og relationer med eliteforskeren Christoph Ellersgaard og en gennemgang af udviklingen af bankernes rolle og måde at fungere på og konsekvenserne af det med politikeren Pelle Dragsted.
Det er på mange måder en historie om udhuling af demokratiet, hvor magt og indflydelse centraliseres og hvor moralen er faldet og i stigende grad kun betinget af økonomisk overskud – uanset prisen.

Sjælsmark er ikke et sted for børn

I dag onsdags demonstrerede beboerne på Udrejsecenter sjælsmark mod deres forhold. Der mødte jeg Dua. Hun er 10 år, og har boet 8 af dem i Danmark, efter at hendes familie flygtede fra krigen i Syrien. Det meste af hendes liv, har hun boet i et hus i Nykøbing Falster, hvor hun har gået i folkeskole og har sine venner. Men Dua bor der ikke længere – nu bor hun i Udrejsecenter Sjælsmark, og ingen ved hvor lang tid hun skal være der.
Børns Vilkår og Røde Kors’ psykologer vurderer, at børn max. bør opholde sig på et sted som Sjælsmark i to uger – ellers er det skadeligt. Dua har været der over et halvt år – og flere af de ca. 100 børn på Sjælsmark har været der endnu længere.