EU valg – program og kandidater

Når der holdes EU-parlamentsvalg den 26. maj er det første gang med Enhedslisten på stemmesedlen. Og vi glæder os. Vi stiller op til parlamentet for at kæmpe sammen med resten af den europæiske venstrefløj for rød-grønne løsninger på de store grænseoverskridende problemer, som Europa og verden står overfor. På samme måde, som vi gør hver dag i Folketinget, kommuner, regioner og i bevægelserne.

I Enhedslisten har vi netop vedtaget vores valgprogram, hvor du kan læse om vores rød-grønne mærkesager til det kommende valg.
Læs hele programmet her på siden: EU valgprogram

Vores spidskandidat er Nikolaj Willumsen på billedet.
Men vi opstiller også en række gode kammerater landet over du kan se hvem de er her: EU kandidater

Så er der EU valgkamp

Grundvigs Højskole har det første større EU-valgmøde i Hillerød
Det bliver en mulighed for at få et overblik over partier og lister og hvad de vil lægge vægt på.
Der er 4 minutter til hver med emnerne: Klima og energi – migrassion/indvandring og ellers kandidatens mærkesag!
Og efter en pause er der så fri debat.
Samtlige partier og lister er indbudte.
Enhedslisten deltager med Nikolaj Villumsen og Folkebevægelsen med Erik Bach.
De andre deltagere er: Mette Poulsen (S), Karen Melchoir (R), Pernille Weiss (C), Troels Stru Schmidt, (F), Linea Søgaard Lidell (V), Esben Ingerslev (Å) Derudover deltager en kandidat fra Dansk Folkeparti og sandsynligvis Mette Boch (I).

Det er tirsdag d. 26 februar kl. 19.30 – 21.30 og der fri entre – se under event for nærmere om hvor det er!

ps billedet er et pressefoto af Nikolaj Villumsen