Bedsteforældrenes Klimaaktion i luften:

Så er lokalafdelingen i Hillerød i luften.
Johnny der er medstifter siger om starten:
Det er utrolig dejligt at opleve den gode stemning da Bedsteforældrenes klimaaktion Hillerød holdt sit første møde hvor 9 deltog.
Nogle af os havde tidligere deltaget i klimaaktioner, herunder de unges aktioner i Hillerød og følt et behov for at vise vores støtte til disse.
Vi deltog derfor med bedsteforældre-skilte i den aktion, der var for nylig og mødte her opbakning fra adskellige andre ældre og besluttede at arbejde videre med en bedsteforældregruppe.
På vores møde d. 10 december fik vi hilst på hinanden og snakket om hvad vi kan og vil – og der var helt enighed om det der samler nemlig ængstelsen for fremtiden for børn og børnebørn og et ønske om at være med til aktivt at arbejde for at bremse klimaforandringen.
Der var samtidigt mange ideer om hvad vi skal arbejde med – i første omgang at deltage i Byrådsmøde d.18 december med plakater og at læse lokal klimaplan til næste møde d. 8 januar.
Er du interesseret i at være med, så skriv til os – skriv til Gerda her [email protected]

Bedsteforældrenes Klimaaktion holder møde.

Bedsteforældrenes Klimaaktion Hillerød var med til de unges klimaaktion d.29 november på Torvet- Det druknede i regn, men der kom faktisk en pæn del ældre og vi fik gode snakke og var enige i at vi må gøre noget.
Så her er et tilbud til alle som er ældre, bekymret for klimaet og for fremtiden for næste generation.
Kom med til vores første møde hvor vi vil snakke videre om hvad vi kan gøre fremover
Tirsdag d.10 december i Frivilligcenteret bag biblioteket og det er kl. 13 – 15.
se også eventkalenderen her på siden for dagsorden og stedet!
Alle +50 er hjertelig velkomne.

ps – kan du ikke den dag men vil være med så skriv til deres kontakt og kom med på mailliste så du indbydes fremover. Det er [email protected]

Bedsteforældrenes Klimaaktion deltager

Fredag d. 29 november mellem kl.10 og 13 har Fridays For Future igen klima demo på Torvet i Hillerød.
Den truende klimakatastrofe skræmmer også os ældre og vi er nogle der har deltaget lidt på kanten af de unges demonstrationer.
Nu har vi så lavet en lokal afdeling af Bedsteforældrenes Klimaaktion og deltager selv med plakater!
Vi er kun to: Gerda og Johnny, men håber at blive flere.
Vi har lavet et par plakater og eventuelt aktive kan møde frem ved Røde Hus Holmegårdsvej 2. kl. 9.30!
Men ellers kom til demoen og mød os og lad os få en snak og måske drikke en kop kaffe bagefter?

AFLYST offentligt møde med Mai

Mai kan ikke komme til mandagsmøde, der er derfor blevet en ændring i ældrestyrkens program på mandag.
Mai Villadsen er desværre blevet kaldt til hastemede i Miljøministeriet mandag og måttet melde fra.
Vi har været så heldige at få Anni Amir til at komme i stedet.
Anni er dansker, men har været ægyptisk gift og har levet en længere årrække i Ægypten.
Det er erfaringer herfra hun vil fortælle, hvordan ser den almindelige ægypter på den politiske udvikling og hvordan er det at være kvinde i er muslimsk land.

Mødet er som sædvanligt offentligt, gratis og finder sted i Røde Hus – Holmegårdsvej 2 i Hillerød.
Mandag d. 28 oktober.

Medlemsmøde med Mai Villadsen

Vi afholder medlemsmøde og mød vores nye seje folketingskandidat Mai Villadsen.

Mai er begyndt i folketinget og er fra start i forreste række som miljø og klimaordfører.
Vi har bedt hende om at fortælle om starten i folketinget og om efterårets store spørgsmål.

Hvad vil Enhedslisten med Finasloven? – Hvad byder den på af væsentlige forbedringer og forringelser?
– hvad sker på klima området?
– Hvad med løftet om minimumsnormeringer
– Hvad med den kommende krigsdeltagelse,
– Hvad med muligheden for en værdig og tidlig pension
– Hvad med kontanthjælpsloftet og hvad med den omdiskuteret budgetlov?
– Hvordan hænger beslutningerne og det møgsommelige arbejdet på borgen sammen med årsmødets nye globaliseringsprogram og arbejdsplan?

Det er d. 24. oktober kl 19-21 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød.

Ny mulighed for solceller

Tue Tortzen fremsætter ønske om flere kommunale solceller i budgetforhandlingerne i Hillerød.

Tue er byrådsmedlem for Enhedslisten.
han begrunder her:

Der er kommet en mulighed for at kommunerne kan få dispensation til at sætte solceller på sine bygninger.
Det har ellers været næsten umuligt på grund af nogle tåbelige og indviklede regler.

Hillerød kommune gik glip af en meget stor energiproduktion, da vi skulle lægge nyt tag på tennishallen. I stedet for det tag som kom på kunne vi have lagt et heldækkende solcelletag på og ført strømmen lige over i svømmehallen.
Dermed kunne vi spare mange penge og store mængder af gas til opvarmning af vandet.

Tue om bedre klimaindsats!

Vores Byrådsmedlem om klimaplanen i Hillerød:

I sidste uge har der et velbesøgt møde på Rådhuset om kommunens indsats for et bedre klima.
Der skal nu udarbejdes en klimaplan som også skal få borgerne til at leve mere klimavenligt.
Det er glimrende og der er mange gode mål at arbejde med.
Gennem tiden er der gjort mange forsøg på at at gavne miljøet.

Lad mig nævne tre :
I en årrække blev der afsat 25 millioner om året til at energi- forbedre kommunale bygninger – isolering- nye vinduer – pærer-ventilation-pumper. Investeringer som tjener sig ind igen fordi vi sparer på strøm og varme.

Desværre er der de senere år kun afsat 10 millioner om året selvom der er masser af opgaver .

Valgdebat på biblioteket

Der er valgdebat på biblioteket onsdag d.22. fra kl 17.00, her vil en række politikere debattere i mindre grupper.
Vi er repræsenteret af vores spidskandidat: Mai Villadsen og hun skal debattere i to runder med emnerne:
1. Flygtning/integration med politikere fra Radikale venstre, konservative og nye borgerlige.
2. Velfærd/sundhed med politikere fra Nye borgerlige, kristendemokraterne, og Klaus Riskjær.
Det bliver spændende at se.

Partierne har boder med valgmaterialer og man kan få en snak med medlemmer af partierne om deres politik.

Boderne fra kl 16 – første debat kl 17.
og så er der fællesspisning 17.45….. midt i arrangementet.

Dyr og dårlig spildevandsplan

Tue Tortzen der sidder i byrådet for Enhedslisten i Hillerød udtaler følgende følgende kritik efter vedtagelsen af spildevandsplanen her i april måned:

Hillerød byråd har nu vedtaget en spildevandsplan som betyder at kloakkerne fortsat vil udlede kloakvand til åer og søer når det regner meget.
Regnvandet fra veje og offentlige bygninger bliver skilt fra , men husstandene som giver de største mængder af regnvand bliver ikke koblet på de nye ledninger.
Naturen kommer til at døje med fosfor , kvælstof og medicinrester som løber udenom vores fine nye rensningsanlæg .

Ungdommen rykker!

Klimastrejke demonstrationen blev en enorm stor succes med over 400 børn og unge forsamlet på Torvet til sang og taler – og med march gennem byen med skilte og faner.
Flot arrangeret af Fridays For Future Hillerød. En manifestation med over en million deltagere fra fra over hunderede lande, var det verdenshistoriens største demonstration med børn og unge!
Så skal der bare rykkes i voksenverdenen med klimatiltag og omlægninger!

Jo Mai Villadsen var der også – og holdt god og tilpasset tale til de fremmødte og for en pæn del meget unge deltagere.
Vi har dog valgt at vise et billede af elever fra ungdomsskolen LEVUK der også deltog.