intimt kaffemøde om sundhed

Enhedslisten har været heldige at få tilbudt en aften i Rømers Kaffebar Slotsgade 10. (se under event)
Det er mandag d. 8. november om aftenen kl 18 -20.
Vi har her inviteret to Enhedsliste kandidater, der vil drøfte hvordan Enhedslisten bedst kan arbejde for et sundhedsvæsen, der kan sikre lighed i sundhed de næste 4 år.
Grethe Olivia Nielsson, der stiller op til Regionsvalget og Anne Mette Nilsen der stiller op til kommunalvalget i Hillerød.

Vælgermøde i Asylet i Gadevang

den tredje oktober er der utraditionelt møde med deltagelse af partierne i Hillerød
Mødet er arrangeret af Julie Tange og Niels Henrik Meedom fra Lokalrådet i samarbejde med Asylet som skriver og de har valgt et type møde, som sætter fokus på de lokale aktuelle spørgsmål. Det vil foregå på et antal borde hvor lokale sætter emnet for hvert bord, som kandidater fordeler sig på i 3 x 20 min på skift. Vi slutter med en ‘take home’ runde.
Enhedslisten deltager med Hildur Johnson

Mai og Marianne på visit i Hillerød

Vores lokalt valgte medlem af Folketinget Mai Villadsen var onsdag på besøg hos lokalafdelingen sammen med regionsrådsmedlem Marianne Frederik.

Det startede på broen over Hillerød station hvor der er godt udsyn over baneterrænet som skal ombygges for at styrke den kollektive trafik.

Marianne Frederik kunne fortælle om Enhedslistens arbejde med at få flere busser til de områder der ikke er nær togdrift. Den nye Favrholm Station ved Nordsjællands Hospital skal være færdig samtidig med sygehuset, og det skal ombygningen af Hillerød Station også så det er med at komme i gang.

Tue Tortzen, byrådsmedlem i Hillerød kunne udpege en række boligbyggerier langs Carlsbergvej og Ndr. Jernbanevej.Hillerød kommune har sørget for at der er forskellige slags boliger, både til familier, enlige og kollegie- lejligheder. Alt bliver lejet ud så snart det er færdigbygget og vi er glade for at mange vælger at bo tæt på stationen så de kan bruge tog og bus.