Vi fortsætter arbejdet lokalt…

Enhedslisten i Hillerød holdt generalforsamling mandag 26 februar.
Først var der debat om det oplæg til ny miljøpolitik som skal behandles på Ø- landsmødet i april. Enhedslisten lægger op til dybtgående forandringer af hensyn til miljøet. Mere økologi, co2 neutral energi og transport, stop for produktion at overflødige varer og øget hjælp til at u- lande kan producere og forbruge uden at skade miljøet.
I Hillerød arbejder Enhedslisten bl.a. for at få geotermi – varme fra undergrunden – i fjernvarmenettet, giftfri ukrudtsbekæmpelse, el- biler og bedre kollektiv transport.
Byrådsmedlem Tue Tortzen redegjorde for situationen efter kommunevalget hvor Socialdemokratiet valgte at samarbejde med Venstre frem for de hidtidige samarbejdspartier.
Han advarede om at det vil betyde en kraftig højredrejning, bl.a. nye nedskæringer som skal finansiere nedsættelse af erhvervsskatten.
Enhedslisten vil være kritisk, men konstruktiv opposition til denne nyliberale politik.” Gennem årene har vi fået mange ting igennem fordi vi stiller gode forslag – også når vi ikke er i flertal” konstaterede Tue Tortzen.
Der var enighed om at de nye indtægter fra flere skatteborgere og jordsalg skal bruges til fælles bedste i kommunen – ikke til skattenedsættelser.
Der er brug for forbedring af både skoler og daginstitutioner og der skal bygges et nyt plejehjem snarest. Cykelstiprogrammet skal fortsættes og der skal være penge til en multipark.
Der skal investeres i midtbyen så der er bedre vilkår for kultur og friluftliv så vi får en levende bymidte. Ligeledes skal der være penge til et nyt kulturhus i Skævinge.
Til bestyrelsen genvalgte medlemmerne Johnny Christiansen, Gitte V. Hansen, Anne Mette Nielsen, Karl Erik Rasmussen, Tue Tortzen og Kamal Quad desuden Stig Hansen og Michael Juul som er nyvalgte.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 4 =