Tue Tortzen om ikke at udsætte indsatsen mod mikroplast

Mikroplast
På sidste byrådsmøde havde SF et udmærket forslag om at kommunen skal undgå at udlede mikroplast til naturen.
Det fik en ærgerlig behandling, da socialdemokraterne stillede forslag om, at vi ikke skal gøre noget før vi har resultatet af ”nationale undersøgelser.
Jeg stillede så forslag om at byrådet ”beder miljø- og teknikudvalget om at være opmærksomme på ” om der udledes mikroplast fra kommunens aktiviteter, og samtidig bede indkøbsafdelingen om at gennemgå de produkter vi køber.
Forslaget blev desværre stemt ned.
Det forstår jeg ikke. I Hillerød kommunes indkøbspolitik står der tydeligt at det er et mål
”At fremme bæredygtighed ved anskaffelser af varer for bl.a. at fremme produktion af mere bæredygtige og mindre miljøbelastende produkter. ”
Alle ved at mange rengøringsklude frigør mikroplast. Hvorfor skal vi vente på en ”national undersøgelse” om det ? Jo før vi gør noget jo mindre forurening.
Vi skal i altfald følge vores indkøbspolitik, og jeg håber på en tilkendegivelse fra Borgmesteren om at det gør vi.
Tue Tortzen Spidskandidat for Enhedslisten Formand, Miljø- og teknikudvalget