Tue Tortzen om “hærværk” i Skævinge

Myretuen – igen igen
Det er ærgeligt at nogle unge ikke kan hygge sig uden at ødelægge og svine , f.eks i Myretuen i Skævinge. At de er sure over noget som ”de voksne” ikke kan forstå er forståeligt, men det giver dem ikke ret til at smadre bænke og flasker – og slet ikke hvor der kommer børn næste dag.
Det er derfor rimeligt at sætte foto- overvågning på stedet udenfor åbningstid så man kan finde de ansvarlige og tale dem til fornuft.
Derimod er Fælleslisten meget imod forslaget om at Nyttejobberne skal til at være vagtværn og rydde op i daginstitutionerne. Hvis kommunen skal have udført den slags arbejde kan vi ansætte nogen af de arbejdsløse på almindelige vilkår så de får et job og kan samle timer i dagpengesystemet. Det vil Fælleslisten gerne være med til, men at tvinge dem til almindeligt arbejde uden løn og rettigheder – det vil vi modarbejde og vi fatter ikke hvordan det forslag kan komme fra Socialdemokratiet.
Men i det hele taget er det vel en dårlig ide at bruge børnehaven som samlingssted for unde om aftenen.
Flere unge fra Skævinge peger på at de gerne vil have deres eget sted hvor de kan mødes og det bør vi lytte til – jo mere vi gør for de unge jo færre af dem gør dumme ting.

Tue Tortzen
Formand Miljø – og teknikudvalget
Fælleslisten (fra nytår Enhedslisten )