Tue Tortzen byrådskandidat om udlicitering:

Man kan ikke se røven for bare skosåler…..
Venstre forsøger at skjule deres ansvar i skandalen om den privatiserede rengøring,
samt Vej og Park i Hillerød.
Dårlig rengøring – falske regninger – illegal arbejdskraft- direktøren i fængsel,
næste firma konkurs.
Der er ingen ende på de dårlige resultater da man lukkede Hillerød Kommunes rengøringsafdeling
og overlod arbejdet til Forenede Service og senere andet firma.
At socialdemokraterne også var med på gyngen er jo ikke nogen undskyldning for Venstre,
S har i det mindste erkendt at det var en fejltagelse.
Alle kan se at Hede Danmark ikke leverer samme arbejde som den kommunale Vej og Park.
Græsset gror, affaldet flyder og fliserne vipper.
Da det kom frem at de lovede besparelser ved udliciteringen ikke ville komme
fordi privatiserings- eksperten havde regnet forkert fik alle røde ører,

Men nu går Venstre i offensiven. ”Det er Tue`s skyld,
der blev ikke lavet rapporter om hvordan Vej og Park fungerede” siger Peter Frederiksen, Venstres gruppeformand.
Det er noget vrøvl.
Der var plejeplaner og en bestillinger fra kommunen,
sagen er bare at vores dygtige folk og ledelsen nåede meget mere end det som var beskrevet.
De havde til opgave at sørge for vedligehold af vores udendørs områder, og de havde en aftalt sum til rådighed.
Men eftersom de ikke skulle tjene penge til et privat firma tog de også andre opgaver med på vejen.
Hvis der f.eks lå en død kat blev den fjernet, løst affald blev samlet op osv.
Nogen opgaver egner sig til private firmaer, og dem har vi et fint samarbejde med.
Men andre opgaver egner sig bedre til kommunal service,
og der kommer ikke noget godt ud af at presse en udlicitering ned over det.
Det er nu bevist selvom Venstre ikke vil erkende det.

Tue Tortzen Formand for Miljø – og teknikudvalget
Fælleslisten (fra nytår Enhedslisten)

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 29 = 38