Torben Kjær svarer på angreb på Enhedslisten

Valgkampen til Regionsvalget er også igang.
Finn Rudaizky (DF), der selv er kandidat til Region Hovedstaden,angriber Enhedslisten for “dobbeltspil” ved at støtte lægesekretærerne samtidigt med, at vi er en del af budgetforliget i Regionen.
Det er bragt i Hillerødposten her:

Rudaizky i Hillerødposten

Torben Kjær, der sidder i Regionsrådet for Enhedslisten, svarer med nedenstående:

Ingen dobbeltspil.
Finn Rudaizky (DF) hænger Enhedslisten ud for dobbeltspil, fordi vi holder ord. At være med i budgettet fratager os ikke at kunne støtte medarbejderne.
Sandheden er, at Enhedslisten i budgetforhandlingerne ville friholde medarbejderne fra fyringsvarsler og bruge puljerne på 218 mio. kr. til det, så man kan få styr på sundhedsplatformen. Dertil at droppe de 2% effektivisering, som delvist lykkedes.
Vi fik naturligvis ikke det hele, som vi ønskede. Men ved at være med i budgettet, hvor de 218 mio. kr. kan bringes i spil, har vi mulighed for at påvirke brugen af puljerne. Vi bakker som hele vejen op om sekretærerne, hvor måske ikke alle kan beholde deres nuværende job. Men vi vil fortsat arbejde for at de kan blive i regionen fx til den større inddragelse af patienter og pårørende, som de i forvejen har tæt kontakt med.
Det er muligt Rudaizky ikke bryder sig om det. Men vi bruger det at være med i budgettet til at arbejde for medarbejderne, som var dårligere stillet uden Enhedslisten.