Virkelig positiv modtagelse af Klimaplan.

Vi var på gaden med vores nye klimaplan i lørdags på Torvet i Hillerød.
Det var virkelig en utrolig dejlig oplevelse og der var meget få der ikke var positive eller som ikke gerne ville diskutere og bidrage med støtte eller gode ideer.
Man kunne kun blive glad over det.

På billedet er Mai Villadsen, vores folketingskandidat og Ole Petersen på 79 – begge på gaden med vores flyer, men også i intern snak om vores udspil.
Ole var faktisk selv ude med forslag til gennemgribende lokale miljøforslag i Græsted Gilleleje for omkring 30 år siden. Så der har nok været noget at snakke om.
(begge synes i øvrigt at planen er utrolig god)

Vi foreslår at begrænse flyrejser i Byrådet.

Vores repræsentant i Byrådet har sat forslag til behandling på Byrådets møde i Marts 2019:

Hillerød kommune vil fremover så vidt muligt fravælge flytrafik ved politiske – og embedsrejser.
Såfremt tidsmæssige eller andre årsager gør det nødvendigt at tage fly skal dette begrundes overfor Direktionen og Borgmesteren.

Begrundelse
En række kommuner har vedtaget – eller behandler forslag om – at stoppe med flytrafik for at være et godt eksempel for borgerne.
Flytrafikken er en af de alvorligste miljøbelastninger, og bør kun anvendes hvor der ikke er andre muligheder.
Tidsbesparelsen ved at flyve til f.eks Ålborg fremfor tog er ikke mere end 1-2 timer, og der er mulighed for at arbejde / holde møde i toget.
Der kan være tilfælde hvor flytransport er nødvendig for at nå møder m.v. , dette vil være undtagelsen.
Andre kommuner behandler forslag om at plante erstatningsskov når det er nødvendigt at rejse med fly i kommunens tjeneste.
Vi er ikke imod dette, men da Hillerød i forvejen er med i skovrejsningsprojekter mener vi ikke det er nødvendigt i vor kommune.