Ny kandidat – Aida Ammary

læs om vores ny Folketingskandidat der skriver om sig selv her:
Jeg hedder Aida, er 28 år og bor i København. Faktisk var Nordsjælland mit første hjem, da mine forældre, som flygtede fra Iran, mødte hinanden i Nordsjælland og blev gift. Dengang havde de ikke mange penge, så lokalsamfundet hjalp bl.a. med lokaler, så de blev gift på en lokal skole. Derfor gør det mig stolt at komme tilbage til en – uden tvivl – hjertevarm kreds.

Nanna om sine ønsker for folkeskolen

Jeg arbejder og vil fortsat arbejde for en bedre folkeskole.
Skoledagene bliver for lange. Jeg vil arbejde for mere kreativitet.
Der skal integreres alternative undervisningsformer i den daglige undervisning.
Det kunne være mere undervisning i naturen, Samarbejdet med foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder skal fortsættes og udbygges.
I det hele taget skal folkeskolen åbnes, så mere af undervisningen kommer ud af klasselokalet.
Skoledagen skal planlægges, så der er mere plads til kreativ aktivitet, og timetallet skal afpasses efter børnenes alder og der skal ikke være for mange børn i hver klasse.

Nanna Kjær om bedre kvalitet på plejecentrene

I dag er der simpelt hen for travlt på Hillerøds plejehjem til at give borgerne den pleje og omsorg, de har fortjent.
Flere medarbejdere vil højne fagligheden i plejegruppen, give mere tid til den enkelte borger og understøtte samarbejdet med de praktiserende læger, evt. plejehjemslæger, Nordsjællands Hospital og 1813. Dermed kan vi øge trygheden og tilfredsheden blandt borgerne og ikke mindst forebygge indlæggelser og genindlæggelser af ældre. En gevinst for både de ældre og kommunekassen.