Stor enighed på tværs af politiske skel!

Onsdag d.23 Januar afholdt vi et offentligt møde i Kedelhuset.
Emnet var miljø problemer og løsninger i Hillerød kommune.
Deltagerne var Øvind Vilsholm fra Folketinget – samt Tue Tortzen fra Enhedslisten og Klaus Markussen fra Venstre, begge fra byrådet.
Det blev et møde med stor enighed om mange af de tiltag der er i kommunen og om at beklage de begrænsninger, der er for at løse
dem.
De var således begge tilfredse med at Hillerød er tæt på at nå 35 % reduktion af co2 udledningen fra kommunens drift. Det er 5% mere end aftalt på landsplan.
– At der siden 2010 er der brugt mere end 150 millioner på energiforbedringer ( pumper, ventilation, efterisolering m.v. i kommunale bygninger.
– At der kommer store besparelser på el- forbruget efterhånden som Gadebelysningen udskiftes til LED.
– At Hillerød Forsyning arbejder på at opsamle spildvarme fra virksomheder og store institutioner som f.eks det nye sygehus, samt for ideen om at kunne gemme sommerens overskudsvarme i jorden eller i en sø engang i fremtiden.
At man på det nye rensningsanlæg vil trække varme ud af spildevandet og omdanne det til fjernvarme.

De store stridspunkter mellem Tue Tortzen og Klaus Markussen var som ventet – geotermi , separatkloakering og nye regler for affaldsafhentning.
Der var enighed om at geotermi er en god og miljørigtig varmekilde, men ikke om kommunen selv skal udvinde varmen eller det
skal overlades til private firmaer som A P Møller.
En af de fremmødte, Ulrik Ravnborg spurgte, hvordan kommunen vil overholde reglerne for udledning af spildevand ved regnskyl, når man ikke separatkloakerer, som oprindeligt planlagt.
De to debatører fastholdt deres synspunkter for og imod separatkloakering , og Klaus Markussen henviste til alle i byrådet undtagen Enhedslisten er imod . Tue Tortzen sagde at han fastholdt sin holdning fordi det er det eneste der virker så loven kan overholdes.
Der var en række spørgsmål fra deltagerne omkring affaldsordningerne. Tue Tortzen forklarede hvorfor han har været imod at spandene skal stå i skel, at der ikke længere afhentes grenaffald og at taksterne laves om.
Klaus Markussen henviste til at sagen har været i høring og at borgernes kommentarer og forslag skal gennemgås før der træffes endelig politisk beslutning.