omfordeling af byrder og økonomi

Enhedslisten har lavet udspil om retfærdig omfordeling – Vores folketingskandidat, Sinem Demir om dette:

Vi skal sammen gennem inflationen – beskat overnormale profitter! ❤️
I Enhedslisten foreslår vi at pålægge alle virksomheder med en årlig omsætning på over én milliard kroner, en engangsskat på 15 procent af deres overnormale profit i 2022.
Vi har gennemgået halvårsregnskaberne for en række af de selskaber, der har de mest ekstreme mer-profitter – særligt indenfor fragt- og energiområdet. Der er tale om ca. 550 virksomheder, som omsætter for mere end 1 milliard kroner om året.
Hvilket vil betyde at vores forslag vil indbringe mindst 30 milliarder kroner.
De penge skal omfordeles!
Vi vil gerne give en særlig målrettet engangsskattelettelse på op til 10.000 kr. i alt i 2022 og i 2023, til de 2 millioner med de laveste indkomster i landet ❤️
Vi vil gøre brug af grøn-check-systemet som allerede eksisterer og fungerer relativt enkelt.
Med vores forslag vil alle skattepligtige borgere over 18 år med en årlig indkomst under 300.000 kr. få en skattelettelse.
Desuden vil vi forhøje den supplerende grønne check op til 3.000 kr. pr. barn for personer
med indkomster under ca. 475.000 kr. Den supplerende grønne check gives, som det er
tilfældet i dag, pr. barn og op til to børn. Den supplerende grønne check aftrappes for
indkomster over 475.000 kr. med 7,5 procent af indkomstgrundlaget.
.
Enhedslisten vil arbejde for, at der fremover sker en straks-regulering af overførselsindkomsterne, så de med det samme – og ikke med to års forsinkelse følger lønudviklingen.
Enhedslisten vil ligeledes bede regeringen undersøge, om staten har særlige ekstraindtægter på eks. moms, som kan føres tilbage til borgerne.
Lad os have en solidaritetsskat – så inflationsbaronerne skovler mindre ind af vores nød 💪