Øjvind Vilsholm om forkert dansk havnatur-politik

Øjvind Vilsholm er medlem af Folketinget og er kandidat igen i Nordsjælland.
Han er i øvrigt blevet præsenteret i Frederiksborg Amtsavis d 1. oktober i en artikel, der ligger her:
Øjvind i Amtsavisen

Han har haft dette indlæg i bladet om Danmarks havnatur-politik:
Den svenske regering vil gerne forbyde fiskeri i nogle områder i den svenske del af Kattegat. Et rigtig fornuftigt tiltag, som vil gavne havnaturen. Et fiskeriforbud i de pågældende områder vil både gøre, at havbunden vil få det bedre, og samtidig vil det give bedre levesteder for både fisk og marsvin.
Desværre har den danske regering valgt at blokere for det gode svenske initiativ ved at henvise til, at der er danske fiskere, som fisker i de pågældende områder. Men hensynet til naturen bør veje langt stærkere, og de pågældende fiskere kan jo vælge at fiske andre steder end i et Natura 2000-beskyttet område.
Det er i øvrigt anden gang i år, at Regeringen blokerer for, at et andet land vil beskytte havnatur. Regeringen blokerer nemlig også for, at Tyskland kan få lov til at beskytte et området i Nordsøen ud for den tyske ø Sild. En sag, der har været genstand for stor debat i den tyske Forbundsdag, og som sætter Danmark i et rigtig dårligt lys. Regeringen forsøger er fremstå grøn, men den konkrete politik på naturområdet er snarere sort.
Enhedslisten støtter det svenske ønske om fredning, og vi håber, at vi kan få regeringen til at skifte standpunkt. Det vil både være godt for naturen og landets omdømme.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 7 =