Mai Villadsen : Politisk ordfører for Enhedslisten med debatindlæg i Altinget 21 april
Freden er brudt. Der er krig i Europa. Rusland står bag en brutal og uacceptabel invasion og alvorlige krigsforbrydelser i Ukraine.
Vi skal som land og som internationalt samfund forholde os aktivt til en helt ny sikkerhedssituation på vores eget kontinent. Men vi må ikke forfalde til endeløs militarisering hjemme og i EU på bekostning af vores demokrati, diplomati og den langsigtede stabilitet.
Skal Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet?
Danskerne skal 1. juni stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. I en ny debatserie spørger Altinget derfor alle partilederne: Bør danskerne stemme ja eller nej – og hvorfor?
Flere partier synes at have skiftet holdning til spørgsmålet efter Putins krig mod Ukraine. Så sent som 1. februar sagde udenrigsminister Jeppe Kofod til Altinget ”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil.” Så hvad har ændret sig?
Forsvarsforbeholdet har ikke betydning for Danmarks territoriale sikkerhed. Det har DIIS konkluderet. Forbeholdet har heller ikke noget at gøre med Ruslands brutale invasion af Ukraine.
Putin er ikke bange for, at vi afskaffer det danske forsvarsforbehold. Han er bange for at vi gør os uafhængige af russisk olie, gas, kul og biomasse. Han er bange for konsekvenser og hårde sanktioner. Derfor burde vi bruge vores kræfter på at presse ham i stedet for på en debat om forsvarsforbeholdet, som intet direkte har med den russiske invasion at gøre.
Forbeholdet er befolkningens garanti
Afstemningen 1. juni handler i bund og grund om demokrati. Forsvarsforbeholdet er nemlig befolkningens forbehold. Forbeholdet blev indført som befolkningens garanti for, at Danmark ikke blev indlemmet i en militær union i EU imod vores ønske. Skulle det ske, måtte befolkningen først spørges. Afskaffes forsvarsforbeholdet vil den garanti forsvinde.
Befolkningen vil blive koblet af afgørende beslutninger omkring forsvarspolitikken, da der vil være frit spil for, at et snævert flertal i Folketinget til at forpligte Danmark til nye EU-militære projekter uden at spørge befolkningen om lov. Det gælder dansk deltagelse i EU-militære operationer og eventuelt fælles militære styrker.
Og hvad værre er: Har vi først afskaffet forsvarsforbeholdet, kan vi ikke fortryde igen.
Tilslutter Danmark sig EU’s militære dimension risikerer vi at blive udsat for pres og politiske krav om at deltage i og finansiere militære missioner, som ikke nødvendigvis gavner freden, kloden eller vores sikkerhed.
Uden forsvarsforbeholdet kan Danmark desuden blive forpligtet til yderligere militær oprustning. Det mener vi ikke er den rette prioritering i en tid med stormagtsrivalisering, galoperende global ulighed, klimakrise- og konflikter.
Forpligtiger os i blinde
Vi vil hellere understøtte FN’s fredsbevarende missioner baseret på et solidt FN-mandat, diplomatiske offensiver og generelt en langt højere prioritering af konfliktløsning og forebyggelse. Og selvom vi har forsvarsforbeholdet, kan Danmark allerede i dag deltage i civile EU-missioner.
Det er vigtigt at understrege, at EU’s militære dimension ikke primært handler om territorialforsvar, men om militære missioner ude i verden, der groft sagt har til formål at varetage EU’s politiske og økonomiske interesser. Dertil kommer, at det reelt er usikkert, hvad det er vi siger ja til – og hvad vi forpligter os til på den lange bane, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet.
Den militære dimension i EU er i disse år under hastig opbygning, og vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor det ender. Afskaffer vi forbeholdet svarer det lidt til en situation, hvor man melder sig ind i en forening, hvor hverken formål eller vedtægter er på plads.
Vores nej 1. juni er et forsvar for vores demokrati. Tiden er ikke til at presse en afskaffelse af forsvarsforbeholdet igennem.
Tidligere angrebskrige skræmmer
Vi står uden tvivl i en ny sikkerhedspolitisk situation, som vi skal tage ekstremt alvorligt. Men vi skal tænke os om og ikke hoppe ukritisk og uovervejet med på en endeløs oprustningsspiral. Vi ved, at oprustning øger risikoen for potentielt fatale misforståelser og krigseskalering.
Lige nu bør al fokus rettere være på, hvordan vi kan hjælpe Ukraine i deres forsvar mod Putins invasion og afbøde de værste globale konsekvenser af krigen for verdens fattigste og undgå en accelererende energikrise-, hungersnød og fattigdom.
Enhedslisten ønsker grundlæggende internationalt samarbejde, som bygger på demokrati, menneskerettigheder, diplomati og globalt fællesskab. Vi ønsker at prioritere bæredygtige og demokratiske alternativer til militarisering for at styrke Danmarks internationale solidaritet.
Beslutningen om deltagelse i krige er en de mest alvorlige politiske beslutninger, man kan tage. Sporene fra tidligere angrebskrige skræmmer, og jeg frygter hvilke militære missioner Danmark kan blive kastet ind i af et snævert flertal i folketinget, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes.
På den baggrund anbefaler vi et nej d. 1 juni.
