Fingrene væk !

Fingrene væk fra vores fridag!
Regeringen vil tvinge lønmodtagerne til at opgive en forårsfridag. En dag hvor mange har nydt en forlænget weekend med familien. Det er den helt forkerte vej at gå. Mange lønmodtagere efterlyser mere fri tid med familien, ikke mindre.

her 3 gode grunde til at være med til at forsvare fridagen

Spin om den nationale sikkerhed
Regeringen påstår at afskaffelsen af en fridag skal finansiere forsvaret. Men det er rent spin. Regeringen kunne bare opgive de planlagte skattelettelser, så ville de spare de samme penge, som de nu vil vride ud af lønmodtagerne.

Angreb på overenskomsterne
Forslaget er også et frontalangreb på den danske aftalemodel, hvor det er lønmodtager og arbejdsgivere, der forhandler løn og arbejdstid. Loven vil nemlig sætte gældende overenskomster ud af kraft. Det er helt uhørt politisk indblanding i vores løn og arbedjsvilkår.

Som en tyv om natten
Ingen af de tre regeringspartier var ærlige nok til at fortælle vælgerne før valget, at de vil snuppe en fridag. Det betyder, at befolkningen ikke har haft en chance for at sige fra elIer til. Derfor forsøger Enhedslisten at samle de nødvendige mandater i Folketinget til at sende forslaget til en folkeafstemning

Vær med til forsvare fridagen
Lige nu vokser kritikken og modstanden mod regeringens fridagstyveri – ikke mindst fra lønmodtagernes organisationer. Enhedslisten står selvfølgelig på lønmodtagernes side, og du kan også være med i modstanden.