Enhedslisten får klimaros

Klimakoalitionen roser Enhedslisten
I Klimakoalitionen, der er et partipolitisk neutralt samarbejde mellem 10 organisationer som står bag hjemmesiden detsidstevalg.dk, glæder man sig over, at Enhedslistens kandidater bakker så massivt op om de fire forslag.
“Jeg vil gerne give stor ros til den store del af Enhedslistens kandidater for at tage skeen i den anden hånd og give håndslag med borgerne om at gribe til handling og arbejde på lokale løsninger på en global klimakrise. Kommunalvalget kan blive det sidste valg, inden vi har udledt så meget CO2, at temperaturen vil stige med 1,5 grader, som er den grænse, vi med Parisaftalen har forpligtet os til at holde os indenfor, så det er nu, at vi skal handle,” siger Frederik R. Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen, der er en af de 10 danske organisationer i Klimakoalitionen.
Her i Hillerød støtter alle kandidater Klimakoalitionens fire krav. Vi har også konkrete lokale krav fx stop for brug af gas til fjernvarme.