Kollektiv trafik skal ikke forringes! Enhedslisten foreslår udtalelse

Enhedslisten stiller forslag til udtalelse fra næste byrådsmøde stilet til
Region Hovedstaden og regionsrådsformand Sofie Hæstorp:

Hillerød Byråd har drøftet de nedskæringer som omtales i forslaget til besparelser på den kollektive trafik……..
Der er opnået gode resultater med R- busserne, S- busserne og flere afgange på lokaltogene. Opgives disse fremskridt vil det betyde øget pres på de overfyldte veje.
Vi opfordrer derfor Regionsrådet til at finde midler til at opretholde de nuværende tog- og buslinier.

Vi siger tak!

Det har været et begivenhedsrigt år for os i Enhedslisten Hillerød og vi siger tusind tak til alle, der har hjulpet med stort og småt.
En tak til alle der stemte på os i valgkampen og til aktivisterne i og udenfor partiet i valgkampen.
2017 var jo året hvor Fælleslisten og Enhedslisten gik sammen og som betyder at Enhedslisten fremover bedre kan forbinde det kommunale og det landspolitiske.

Nanna om sine ønsker for folkeskolen

Jeg arbejder og vil fortsat arbejde for en bedre folkeskole.
Skoledagene bliver for lange. Jeg vil arbejde for mere kreativitet.
Der skal integreres alternative undervisningsformer i den daglige undervisning.
Det kunne være mere undervisning i naturen, Samarbejdet med foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder skal fortsættes og udbygges.
I det hele taget skal folkeskolen åbnes, så mere af undervisningen kommer ud af klasselokalet.
Skoledagen skal planlægges, så der er mere plads til kreativ aktivitet, og timetallet skal afpasses efter børnenes alder og der skal ikke være for mange børn i hver klasse.

Nanna om det hun vil gøre for de ældre i det nye byråd

Jeg vil arbejde aktivt for de ældre i det nye byråd.
Der er mangel på plejehjem i Hillerød. Kommunen skal udbygge antallet af plejehjemspladser.
Alternativer til traditionelle plejehjem skal undersøges. Eksempler på nye muligheder: Flere beskyttede boliger med den nyeste teknologi og en særlig demens ”landsby” med aktivering af demente.
En del af det gamle sygehus kan bruges til forskellige former for boliger til ældre, der har brug for pleje.
Hjemmeplejen og plejehjemmene skal sikres det nødvendige antal medarbejdere. Vikarforbruget skal nedbringes igennem en aktiv personalepolitik.
Efteruddannelse skal være et konkret tilbud til alle personalegrupper.

Nanna Kjær om bedre kvalitet på plejecentrene

I dag er der simpelt hen for travlt på Hillerøds plejehjem til at give borgerne den pleje og omsorg, de har fortjent.
Flere medarbejdere vil højne fagligheden i plejegruppen, give mere tid til den enkelte borger og understøtte samarbejdet med de praktiserende læger, evt. plejehjemslæger, Nordsjællands Hospital og 1813. Dermed kan vi øge trygheden og tilfredsheden blandt borgerne og ikke mindst forebygge indlæggelser og genindlæggelser af ældre. En gevinst for både de ældre og kommunekassen.

Flot miljøresultat i Hillerød. Men vi kan gøre det endnu bedre!

Vi kan se at de penge vi investerer er givet godt ud, og at vi er foran målene.
Forude ligger som sagt mere flis og mindre gas i fjernvarmen , men den helt rigtige løsning er Geo-Termi, varmt vand fra undergrunden. Det vil give billigere fjernvarme og store co2 besparelser. Men der skal presses på politisk – ikke alle partier har en afklaret holdning til sagen.