lort i åer og søer eller fælles handling!

Mere forurening af åen
I sommers løb der ca. 100.000 m3 opblandet spildevand ud i Pøle Å og Havelse Å, fordi kloak systemet ikke kan følge med, når det regner. I ugen fra 19-23 oktober er det beregnet til 79381 m3.
Der har været mange overløb i løbet af i år, og der kommer flere………..Alle politikere har hørt eksperterne sige at fælles tilslutning er nødvendigt hvis overløbene skal stoppes.
Hvornår tager I ansvar ?

Mai og Marianne på visit i Hillerød

Vores lokalt valgte medlem af Folketinget Mai Villadsen var onsdag på besøg hos lokalafdelingen sammen med regionsrådsmedlem Marianne Frederik.

Det startede på broen over Hillerød station hvor der er godt udsyn over baneterrænet som skal ombygges for at styrke den kollektive trafik.

Marianne Frederik kunne fortælle om Enhedslistens arbejde med at få flere busser til de områder der ikke er nær togdrift. Den nye Favrholm Station ved Nordsjællands Hospital skal være færdig samtidig med sygehuset, og det skal ombygningen af Hillerød Station også så det er med at komme i gang.

Tue Tortzen, byrådsmedlem i Hillerød kunne udpege en række boligbyggerier langs Carlsbergvej og Ndr. Jernbanevej.Hillerød kommune har sørget for at der er forskellige slags boliger, både til familier, enlige og kollegie- lejligheder. Alt bliver lejet ud så snart det er færdigbygget og vi er glade for at mange vælger at bo tæt på stationen så de kan bruge tog og bus.

om trafik fra vores program

Det skal være muligt at færdes trygt til fods og på cykel de almindelige veje i vores kommune. Skolevejene skal sikres først. Der skal laves cykelsti på hele Milnersvej. Der er fortsat skoleveje, hvor der ikke er cykelstier. Det er vigtigt at de nødvendige cykelstier etableres på disse skoleveje. Der skal arbejdes med forbedringer af forbindelserne mellem cykelstierne. Der skal være flere pladser til cykel-parkering.

Skadelige stoffer ved Hanebjerg

Er grunden på Hanebjerg blevet undersøgt for PFOS og andre skadelige stoffer efter at øvelsespladsen og brandhuset blev nedlagt? Hvor mange brandfolk har brugt skum der mange gange? Kan der være nogen risiko for de mange mennesker der færdes på skydebanerne nu? Har nogle af naboerne haft græssende dyr tæt på området?

Hurtigere separatkloakering nødvendig!

Den spildevandsplan vi har er ikke god nok.
Veje og offentlige bygninger bliver separatkloakeret, men den halvdel af kommunens husstande som ikke skiller regn- og spildevand skal ikke slutte sig til.
Hver gang det regner kraftigt bliver det bevist at det er uansvarligt overfor både naturen og folkesundheden at lade kloakkerne løbe over.
Hvornår erkender det politiske flertal at det var forkert at stoppe den plan der var lagt for fuld separatkloakering i forrige byrådsperiode ?
Hvornår kommer der handling bag de mange fine udtalelser om at vi skal passe på naturen og miljøet ?

Dejligt at SF ser alvoren

SF har et indlæg i Amtsavisen 3/8, hvor de slår til lyd for afværgeforanstaltninger ved Collstropgrunden, som en af flere generationsforureninger, som Enhedslisten er helt enig i kræver flere statslige midler for at få oprenset.
Enhedslisten (I Hillerød tidligere Fælleslisten) har især ved mangeårige byrådsmedlem Tue Tortzen i flere årtier kæmpet for at få taget Collstrop forureningen alvorligt.
….Enhedslistens Regionsmedlem Tormod Olsen var direkte involveret omkring det omtalte pilotprojekt finansieret af Regionsrådet, der nu sættes i gang.
Dejligt at SF har fået øjnene op for alvoren.