Tue med nyt indlæg om Horsevænget:

Der er nyt i sagen om kommunens salg af lejlighederne på Horsevænget. Længere nede på denne side kan du læse om tidligere indlæg om sagen under opslaget:SOM EN TYV OM NATTEN.
Tue Tortzen som er Enhedslistens byrådsmedlem lækkede salg af kommunale boliger fra lukket møde og fik en påtale af borgmesteren.
Nu har Tue lavet et opfølgende indlæg til pressen som du kan læse her:

Bedsteforældrenes Klimaaktion holder møde.

Bedsteforældrenes Klimaaktion Hillerød var med til de unges klimaaktion d.29 november på Torvet- Det druknede i regn, men der kom faktisk en pæn del ældre og vi fik gode snakke og var enige i at vi må gøre noget.
Så her er et tilbud til alle som er ældre, bekymret for klimaet og for fremtiden for næste generation.
Kom med til vores første møde hvor vi vil snakke videre om hvad vi kan gøre fremover
Tirsdag d.10 december i Frivilligcenteret bag biblioteket og det er kl. 13 – 15.
se også eventkalenderen her på siden for dagsorden og stedet!
Alle +50 er hjertelig velkomne.

ps – kan du ikke den dag men vil være med så skriv til deres kontakt og kom med på mailliste så du indbydes fremover. Det er [email protected]

Mindre biltrafik i Hillerød – P-pladser udenfor byen!

Karl Erik Rasmussen har lavet nedenstående debatindlæg.
Billedet er af stedet hvor Karl Erik mener der kan være P-plads ved Trollesmindealle.
Karl Erik sidder i bestyrelsen i Enhedslisten Hillerød.
han skriver:

Der vil fortsat være trængsel af biler igennem Hillerød Centrum. Trængslen vil sikkert ikke blive mindre efterhånden som der kommer flere el-biler og andre el-køretøjer.
Den eneste måde der er for at formindske trængslen på, er ved at begrænse den individuelle biltrafik igennem byen og ind i byen.
En måde for at få mindre biltrafik er ved at have P-pladser udenfor bymidten.

Enhedslisten er med i budgetaftalen i Hillerød.

Enhedslisten i Hillerød Kommune er med i dette års budgetforlig.

Hvorfor og hvad vi fik med skriver vores byrådsmedlem Tue Tortzen om her:

Vigtigst for os har været at indtægterne fra de mange nye borgere bliver regnet med i næste års budget.
Dermed har vi kunnet undgå ubehagelige nedskæringer, fortrinsvis på ældre- og børneområdet…………………………….Enhedslisten fik afsat 10 millioner til investeringer i solceller. De tjener sig ind over 8-10 år. Dermed er der dobbelt så mange penge til klima- indsats som i sidste års budget………………………….Vi glæder os over at Teglgårdssøen endelig bliver badesø til sommer så børn og voksne kan få sig en hurtig dukkert på Byens Bedste Badestrand.

Valgresultatet i Hillerød

Valget er ovre og vi fik en lille tilbagegang landet over.
Det skal selvfølgelig vurderes nærmere, men vi er fortsat et parti med en meget stor tillid og opbakning i befolkningen.
Jeg har personlig kun mødt meget positive reaktioner overfor os og vores politik i valgkampen.
Vi fik således bidraget kraftigt til at det blev et klima og børnepolitisk valg denne gang.
OG vi holdt næsten skansen i Hillerød og fik opfyldt vores vigtigste lokale opgave, at bidrage til at få valgt vores seje folketingskandidat, Mai Villadsen ind i Folketinget.
En tak til hende for en enorm indsats
– og en tak til alle der har bidraget i valgkampen og som har stemt på os og som støttet med at udbrede vores politik.
se valgtal:

Tue om bedre klimaindsats!

Vores Byrådsmedlem om klimaplanen i Hillerød:

I sidste uge har der et velbesøgt møde på Rådhuset om kommunens indsats for et bedre klima.
Der skal nu udarbejdes en klimaplan som også skal få borgerne til at leve mere klimavenligt.
Det er glimrende og der er mange gode mål at arbejde med.
Gennem tiden er der gjort mange forsøg på at at gavne miljøet.

Lad mig nævne tre :
I en årrække blev der afsat 25 millioner om året til at energi- forbedre kommunale bygninger – isolering- nye vinduer – pærer-ventilation-pumper. Investeringer som tjener sig ind igen fordi vi sparer på strøm og varme.

Desværre er der de senere år kun afsat 10 millioner om året selvom der er masser af opgaver .

Dyr og dårlig spildevandsplan

Tue Tortzen der sidder i byrådet for Enhedslisten i Hillerød udtaler følgende følgende kritik efter vedtagelsen af spildevandsplanen her i april måned:

Hillerød byråd har nu vedtaget en spildevandsplan som betyder at kloakkerne fortsat vil udlede kloakvand til åer og søer når det regner meget.
Regnvandet fra veje og offentlige bygninger bliver skilt fra , men husstandene som giver de største mængder af regnvand bliver ikke koblet på de nye ledninger.
Naturen kommer til at døje med fosfor , kvælstof og medicinrester som løber udenom vores fine nye rensningsanlæg .

Golfklub laver vælgermøde

Hillerød Golf Klub inviterer til valgmøde om udviklingen af området ved Favrholm tirsdag den 30. april kl. 19 – 21
Temaet på valgmødet er udviklingen af området Favrholm i forbindelse med etableringen af Nordsjællands Nye Supersygehus samt ny S-togstation og en station til lokalbanen. Det er et spændende projekt med mange forskellige aktører involveret bl.a. Staten, Bane Danmark, Region Hovedstaden og Lokalbanen samt Hillerød Kommune.

Tue Tortzen deltager for Enhedslisten

se de andre deltagere ved tryk på læs mere…..

Minimumsnormering også i Hillerød

God bevægelse
Hvor er det dog dejligt at se bevægelsen ”hvorerderenvoksen” sætte gang i debatten og tankerne om hvordan vi behandler vores børn.

Gennem årene er der blevet skåret og skåret på antallet af pædagoger og medhjælpere i børnehaver , vuggestuer og fritidsordninger.

En voksen til 14 børnehavebørn er ikke et skrækeksempel, men en hverdagsbegivenhed , også i Hillerød. Uanset hvor meget pædagogerne knokler er der små børn som ikke får den omsorg der skal til for at være glad og lære at blive en god kammerat og borger.