Tue Tortzen valgt som spidskandidat

Enhedslistens medlemmer har valgt Tue Tortzen som spidskandidat til kommunevalget i efteråret.
Tue sidder i forvejen i byrådet og udtaler her lidt om sig selv og om vores valgkamp og hvad vi ønsker med vores politik.

”Vi er i gang med en grundig diskussion af vores program for de kommende år, og mens man taler sammen dukker nye kandidater op med friske ideer. Vi har selvfølgelig også en række erfarne medlemmer som gerne vil arbejde videre, så inden sommer kan vi præsentere en stærk kandidatliste”
og tilføjer:
”Ja, der er sgu nok at gå i gang med og vi håber at vi kan få mindst to mandater i den næste byrådsperiode. Der skal være nogen der ubetinget holder med de små i samfundet. Nogen gange bliver man upopulær når man taler byrådsflertallet imod, men det er nødvendigt fordi der alt for ofte er en borgerlig synsvinkel på det der bliver vedtaget. ”

Horsevænget igen

Tue Tortzen har lavet nyt læserbrev om salget af Horsevænget efter behandling i Byrådet
han skriver:

Hurra for demokratiet
Endnu engang behandles sagen om salg af Horsevænget på et lukket punkt i Økonomiudvalgets dagsorden.
Så det kan jeg desværre ikke fortælle beboerne eller andre borgere om.

Men jeg kan da røbe at når det bliver besluttet at sælge så skal beboerne have mulighed for at overtage ejendommene til samme pris som der er budt.
De folk som bor i Horsevænget er enlige, pensionister og andre med meget lave indtægter.

Så det er skam et storslået og demokratisk tilbud til dem at de indenfor 10 uger kan samle mange, mange millioner sammen – eller få en bank til at låne dem pengene.
Jo, i vores kommune lytter vi til borgerne og inddrager dem i processerne. Eller hvordan ?

De partier som tager ansvar for at sælge Horsevænget tager ansvar for at skade over 100 menneskers mulighed for at bo et sted de har råd til, og for kommunens mulighed for at hjælpe folk i bolignød fremover.

Jeg kan stadig ikke forstå hvorfor det ikke kan lade sig gøre at regne ud hvad det vil koste kommunen i øget huslejetilskud og andre sociale udgifter når huslejerne stiger eller folk må flytte til dyrere lejligheder andre steder.

lidt svar angående manglende cykelstier

I forbindelse med flere indlæg i pressen om manglende cykelstier har Tues skrevet lidt om begrundelserne for hvorfor det er som det er.

Han takker bl.a for godt indlæg om manglende cykelsti på øvre del af Milnersvej.
Det er kun et spørgsmål om tid før der sker en alvorlig ulykke, og det er en skam at der ikke er fundet en løsning for længe siden.
Der var bevilget penge til det for ca 15 år siden i forbindelse med at Hillerød kommune overtog CF- grunden. Her kunne vi anlægge en sti bag første række haver på Milnersvej og så komme op og møde stien på nedre del kort før Banelinien. Det meste af denne sti – herunder en helle på Sdr. Banevej -er anlagt men den stopper ved den første af de private grunde hvor vi skulle ekspropriere et par meter til stien. Denne løsning ville være den billigste og samtidig løse problemet med at en cykelsti ude på Milnersvej betyder at beboerne skal bakke ud på cykelstien når de skal ud om morgenen.

Stop salget af Akselhus.!

Det er skammeligt at kommunen først sætter Horsevænget og derefter Axelhus til salg.
Først blev boligkommissionen nedlagt så der ikke er kontrol med sundhedsforholdene i udlejningsbyggeriet. Nu sælger man ud af vores billige boliger.
Det er sørgeligt at se, hvor meget det rykker til højre når Socialdemokratiet og Venstre deler magten, som det er sket i denne valgperiode.
Enhedslisten Hillerød/ Tue Tortzen

Lidt historie om Hillerød Forsyning

Der spekuleres stadig i at få private interesser ind, f.eks at få virksomhedsledere ind i forsyningens bestyrelse i stedet for folkevalgte.
Men Hillerød forsyning skal ikke drives billigst muligt- det skal drives bedst muligt for borgerne.
Det er f.eks stadig lovligt ikke at rense spildevandet for medicinrester. Et privat firma ville ikke gøre det, men når det er teknisk muligt skal vores kommunale selskab gøre det for miljøets skyld.

Peter Langer – Tue Tortzen og separatkloakeringen

Peter Langer fra SF Hillerød har imødegået Tue Tortzens tidligere opslag om politikernes ageren vedrørende separatkloakering og bl.a om SFs ageren i den sag ved sidste kommunalvalg
Peter skriver på vores facebookside:
Bare synd, at Tue ikke har styr på fakta: Jeg har aldrig sagt eller skrevet som citeret. Og at SF skulle have ændret holdning i 2016 FØR S og R er ikke sandt. S og V indgik jo en aftale om en ændret plan. TV2 omtale fra 2016

Tue Tortzen fra Enhedslisten har sideløbende skrevet læserbrev. hvor han har en helt anden opfattelse af SFs ageren i denne sag – han skriver;
Tvivlens muligheder og begrænsninger
Peter Langer kan ikke huske at han har udtalt at ”ingen skal gå fra hus og hjem på grund af Tue`s separatkloakering.”
Jeg husker det tydeligt , det var ved et valgmøde på Kulsviergården i Alsønderup.
Om det er historieforfalskning eller ej, så er det en kendsgerning at SF sprang fra spildevandsplanen før Socialdemokraterne og Radikale.

Støtte til Alsønderup-bussen !

Vores byrådsmedlem Tue Tortzen skriver her at Enhedslisten bakker 100 % op om det forslag der ligger til Byrådet om at finde en halv million så bus 380R kan fortsætte.
Det er eneste kollektive trafik til Tulstrup, Alsønderup og mellemliggende bebyggelser, og borgerne der har samme ret til at kunne komme med bussen som vi andre har.
Afgang hver halve time i dagtimerne og hver time i aftentimerne er ikke luksus, det er forudsætningen for at folk kan få hverdagen til at hænge sammen uden at køre i bil. Det er anslået at der mistes 40.000 passagerer med de ændringer som Regionen har vedtaget.

Budgetforlig i Hillerød – Enhedslisten er med.

Der er lavet en budgetaftale for årene 2021 – 2024 mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
Det der skilte disse partier fra de blå partier var at at de blå var imod at forhøje kommuneskatten på trods af at udligningsreformen har gjort at vi skal betale mere end før til den kommunale udligning.

Tue Tortzen og Hanne Gram har forhandlet for Enhedslisten og her er deres omtale af aftalen:

Udtalelse fra Generalforsamling Enhedslisten Hillerød.

Enhedslisten i Hillerød holdt generalforsamling onsdag 10 juni med et par måneders corona- forsinkelse.
Talsmand Johnny Christiansen kunne i sin beretning glæde sig over et stabilt og stigende medlemstal og gode aktiviteter hvor Enhedslisten har støttet op om f.eks kampagnen for flere pædagoger ”Hvor er der en voksen?” og støttet op bag opbygningen af de lokale klima- og miljøbevægelser i Hillerød.
Byrådsmedlem TueTortzen kunne fortælle om en spændende periode – desværre i skyggen af at Venstre og Socialdemokratiet er gået sammen om at trække kommunen mod højre.
Der er dog mange lyspunkter, bl.a. indeholder den klimahandlingsplan som kommunen er i gang med at udarbejde rigtig meget af det Enhedslisten har kæmpet for gennem årene.