Her er vores kandidater til Kommunalvalget

Så er vi parat til valgkampen med disse seje og glade kandidater:
Tue Tortzen, Hildur Johnson, Sabri Yilmaz, Anne Mette Nielsen, Karl Erik Rasmussen.

1. Tue Tortzen, faglig sekretær i 3F
2. Sabri Yilmaz, lærer
3. Anne Mette Nielsen, sygeplejerske
4. Hildur Johnson, pædagog
5. Karl Erik Rasmusen, pensionist

Vi synes at de vigtigste temaer i til valget er klima og børn uden at glemme de ældre.
Hillerød Kommunes har mange muligheder for at bidrage til at forbedre klimaet og til at undgå en katastrofal klimaudvikling. En stor del af vores fjernvarme kommer fra afbrænding af fossil gas. Det skal stoppes og erstattes af alternative energikilder. Der skal være bedre muligheder for at opsætte solceller på kommunens bygninger. Det arbejder vi med både landspolitisk og lokalt.
Vi arbejder hårdt for at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det skal være reelle normeringer. Det er tiden, hvor børnene er sammen med personalet, der er den reelle normering.
I det kommende byråd vil det være os der presser på for at få indført dette princip og for at få gennemført minimumsnormeringer inden for få år.
Bygning af et nyt plejehjem i Favrholm er besluttet. Vi tror ikke det er nok til at dække behovet. Derfor skal det planlægges at bygge endnu et almindeligt plejehjem. Det skal ikke være et privat friplejehjem.

Hele vores program kan læses her på siden under punktet : Vores politik

skammeligt med kæmpe lejestigning i Horsevænget:

Tue Tortzen følger sagens udvikling nøje og ærgrer sig nu over, at beboerne har fået varslet huslejestigninger:
“Der er desværre sket det, som jeg forudsagde, da vi behandlede sagen, og det er da ærgerligt at få ret. Der er jo ingen, der køber sådan nogle ejendomme for beboernes skyld – men kun for at få afkast af deres kapital. Vi byggede de boliger for at have dem til folk, der er dårligt stillet, og vi skulle have passet på dem som på enhver anden ejendom. Lejerne skulle nok have betalt lidt mere i huslejen, og det svier nu, at vi har holdt huslejen så lav og solgt ejendommen for billigt,” siger han.
Han kalder det ‘tarveligt’ af byrådet at sælge boligerne:
“Beboerne er virkelig kede af det, for det her er jo noget, der kan ødelægge deres liv. De er bange, og det er jo ikke ligetil at hverken forstå eller gøre noget ved for helt almindelige mennesker. Man har svigtet nogle af vores dårligst stillede borgere med fuldt overlæg,” siger han.
Han mener nu, at kommunen må hjælpe beboerne:

Dejligt at SF ser alvoren

SF har et indlæg i Amtsavisen 3/8, hvor de slår til lyd for afværgeforanstaltninger ved Collstropgrunden, som en af flere generationsforureninger, som Enhedslisten er helt enig i kræver flere statslige midler for at få oprenset.
Enhedslisten (I Hillerød tidligere Fælleslisten) har især ved mangeårige byrådsmedlem Tue Tortzen i flere årtier kæmpet for at få taget Collstrop forureningen alvorligt.
….Enhedslistens Regionsmedlem Tormod Olsen var direkte involveret omkring det omtalte pilotprojekt finansieret af Regionsrådet, der nu sættes i gang.
Dejligt at SF har fået øjnene op for alvoren.

Her er vores holdning til placeringen af J-Jensens genbrugsanlæg.

Ja til genbrug og arbejdspladser
Enhedslisten stemte for at udsætte beslutningen om J-Jensens genanvendelsesanlæg fordi vi håber der kan findes en løsning så der kommer arbejdspladser og gode miljøløsninger til vores kommune.
Vi kommer ikke til at stemme for en løsning på Højlundevej, vejnettet kan ikke bære den tunge trafik og der er bedre egnede steder i kommunen til anlægget.
Da et flertal vedtog at droppe Erhvervstrekanten (motortrafikvejen/Herredsvejen) pegede vi på at anlægget i stedet kunne ligge ved Genbrugsstationen på Solrødgård hvor vejforbindelserne er lige så gode.

Mindre støj fra byggepladser.

Miljø- og klimaudvalget har besluttet at der fremover ikke må støjes fra byggepladser om lørdagen, og kortet en time af den daglige arbejdstid så støj skal ophøre kl. 17 i stedet for kl. 18 på hverdage.
Der er jo bygge- boom i Hillerød, og udvalget er enige om at der også skal tages hensyn til naboerne. De fleste kommer jo hjem fra arbejde og spiser aftensmad inden 18, og med udsigten til flere års fortsat byggeri er det rimeligt at folk kan få fred fra kl 17 og om lørdagen. Vi burde have ændret tiderne noget før.

om Arresø forurening og noget om hvorfor..

Det er for så vidt sympatisk at Morten Messerschmidt i indlæg i lokalpressen kræver handling mod forureningen af Arresø.

Men det er da dobbeltmoral så det vil noget når man tænker på at Dansk Folkeparti – desværre sammen med alle andre end Enhedslisten- var med til at stoppe den plan for separatkloakering som Hillerød kommune havde udarbejdet i 2014.
Så længe store mængder af blandet regn- og spildevand løber udenom rensningsanlægget når det regner vil det forurene Arresø.
Hillerøds nye rensningsanlæg er langt bedre end de gamle anlæg, og det bliver endnu bedre når der indsættes et anlæg for rensning af medicinrester.

Vi ved ikke nøjagtigt hvor meget det drejer sig om, men det er anslået at 1,9 milliarder liter spildevand løb udenom rensningsanlægget i 2016-2019.
Hvis vi var begyndt at separatkloakere i 2016 ville vi være godt på vej nu, og om 5-6 år ville problemet være løst.
Nu er der ved at komme gang i separatkloakeringen af veje og offentlige bygninger, men det er slet ikke nok, de private ejendomme skal med ellers fortsætter overløbene og forureningen.
Vores rensningsanlæg er indrettet udfra fuld separatkloakering, og derfor kan problemet ikke løses uden.

Debatten om nybyggeri i Hammersholt

Enhedslisten har haft dette facebookopslag som har vakt opsigt og mange kommenteringer.
Det er lavet efter at vores byrådsmedlem Tue Tortzen stemte for et forslag som delte byrådet:
Facebookopslaget er her: Enhedslisten Hillerød facebook
Men her er det Tue skrev:
Debatten om nybyggeri i Hammersholt
Hvorfor har jeg stemt for at arbejde videre med en ”bæredygtig” landsby ”- ” Hammersholt Enge” der hvor der nu er en papiruldsfabrik?
I 2016 kom ejeren af ”Papiruldsgrunden” på Brødeskovvej med et ønske om at bygge en del boliger. Det kom ikke med i kommuneplanen men blev henvist til at forslaget kan genoptages i forbindelse med kommuneplan 2021. Ingen partier var imod ideen den gang, men først skulle vi have projekterne i Ullerød Nord, Favrholm og Dyremosegård i gang.

Hvad ved vi om normeringerne?

Hildur Johnson, der er medlem af Enhedslisten Hillerød- har dette indlæg i Hillerød Posten.

Hvad ved vi om normeringerne i vores daginstitutioner i Hillerød lige nu?
De seneste fra Danmarks Statistik fortæller os, at Hillerød i 2019 præcis lever op til minimumsnormeringerne (3 børn pr voksen og på 3-6 års området 6 børn pr voksen). Men lad os lige huske på, at de voksne, der medregnes i disse statistikker, er ledere, der sidder på kontoret, medarbejdere på ferie og køkkenmedarbejdere.

Og når Rambøll i 2018 fortalte os, at det er 65 % af pædagogernes tid, der rent faktisk bruges med børnene, hvad er det så vores børn reelt oplever i Hillerød kommune?

Det bør undersøges, og det bør undersøges NU, hvordan vilkårene er i Hillerøds daginstitutioner.

ghettolisten viser sit grimme ansigt

Kongevænget 1, er et boligområde i Hillerød som risikerer at komme på ghettolisten.
Hvor svært og urimeligt det er at undgå, omtales her i artikel i Hillerødposten i denne uge.
Artikel i Hillerødposten
Aida Ammary, der er Enhedslistens lokale Folketingskandidat udtaler herom:
Igen viser ghettolisten sit grimme ansigt, og skaber nu ængstelse hos borgerne i Kongevænget 1.her i Hillerød.