Ny kandidat – Aida Ammary

læs om vores ny Folketingskandidat der skriver om sig selv her:
Jeg hedder Aida, er 28 år og bor i København. Faktisk var Nordsjælland mit første hjem, da mine forældre, som flygtede fra Iran, mødte hinanden i Nordsjælland og blev gift. Dengang havde de ikke mange penge, så lokalsamfundet hjalp bl.a. med lokaler, så de blev gift på en lokal skole. Derfor gør det mig stolt at komme tilbage til en – uden tvivl – hjertevarm kreds.

Offentligt møde om situationen for Kurderne og andre demokratisk kræfter i Nordsyrien.

Grundlaget er den fortvivlede situation, der er opstået efter USA’s udtræden af området.
Oplægsholder er Anna Hermanson, der bor lokalt og som er kandidatuddannet på Lunds universitet i emner med klima og magtstrukturer – herunder især årsager til krige.
Anna vil fortælle om udviklingen fra den tyrkisk invasion i oktober 2019 og ind til nu.
Hun vil fortælle om Rojava og fortælle om den demokratisk konføderalisme.
Og endelig lægge op til hvordan vi kan være i strategisk alliancer med folkene i Rojava.

Fri entre – Alle er velkomne og det foregår i Røde Hus , Holmegårdsvej 2 i Hillerød den 27. Januar kl. 11-13.
Ældrestyrken i Hillerød arrangerer.

Slå og stem mod racismen

Søndag d. 19. maj var der tøndeslagning på Posen. Enhedslisten og SUF(Socialistisk ungdomsfront) havde inviteret børn, forældre og bedsteforældre til at slå et slag for antiracisme.
Landet over har der været lignende arrangementer, under overskriften “Byg bro”. Hvorfor? Fordi racisterne er i fremmarch i Danmark.
Grobunden for den udvikling er mange års fremmedfjendske retorik og handlinger, ført an af et flertal af partierne i Folketinget. Partier som kappes om at være de mest ubønhørlige over for flygninge og indvandrere. Partier, som udsætter børn, hvis forældre er på flugt fra krig og andre katastrofer, for umenneskelige og nedværdigende forhold i hjemsendelseslejre.

Udtalelse om fællesskab og antiracisme

Forretningsudvalget har vedtaget følgende udtalelse:

Den yderste højrefløj vinder frem. Nu er både Nye Borgerlige og Stram Kurs at finde på stemmesedlen til det kommende folketingsvalg og det er en utrolig trist situation……………………..Vores fornemmeste opgave lige nu må være at stå sammen. At slå ring om vores fællesskab og de af os og vores naboer, kollegaer og venner som udsættes for had. Til det har vi brug for alle gode kræfter. Vi har brug for lokale manifestationer for fællesskab, rummelighed og solidaritet.

Så er der EU valgkamp

Grundvigs Højskole har det første større EU-valgmøde i Hillerød
Det bliver en mulighed for at få et overblik over partier og lister og hvad de vil lægge vægt på.
Der er 4 minutter til hver med emnerne: Klima og energi – migrassion/indvandring og ellers kandidatens mærkesag!
Og efter en pause er der så fri debat.
Samtlige partier og lister er indbudte.
Enhedslisten deltager med Nikolaj Villumsen og Folkebevægelsen med Erik Bach.
De andre deltagere er: Mette Poulsen (S), Karen Melchoir (R), Pernille Weiss (C), Troels Stru Schmidt, (F), Linea Søgaard Lidell (V), Esben Ingerslev (Å) Derudover deltager en kandidat fra Dansk Folkeparti og sandsynligvis Mette Boch (I).

Det er tirsdag d. 26 februar kl. 19.30 – 21.30 og der fri entre – se under event for nærmere om hvor det er!

ps billedet er et pressefoto af Nikolaj Villumsen

Sjælsmark er ikke et sted for børn

I dag onsdags demonstrerede beboerne på Udrejsecenter sjælsmark mod deres forhold. Der mødte jeg Dua. Hun er 10 år, og har boet 8 af dem i Danmark, efter at hendes familie flygtede fra krigen i Syrien. Det meste af hendes liv, har hun boet i et hus i Nykøbing Falster, hvor hun har gået i folkeskole og har sine venner. Men Dua bor der ikke længere – nu bor hun i Udrejsecenter Sjælsmark, og ingen ved hvor lang tid hun skal være der.
Børns Vilkår og Røde Kors’ psykologer vurderer, at børn max. bør opholde sig på et sted som Sjælsmark i to uger – ellers er det skadeligt. Dua har været der over et halvt år – og flere af de ca. 100 børn på Sjælsmark har været der endnu længere.

Kom til March for Mangfoldighed!

Socialistisk Ungdomsforbund – Nordsjælland arrangerer March for Mangfoldighed på onsdag på Posen.
De ønsker at slå et slag for, at bybilledet i Hillerød præges af åbenhed, tolerance og ikke mindst mangfoldighed. Samtidig tager de afstand fra stigmatisering og menneskerettighedskrænkende generaliseringer. “Derfor ønsker vi at lave et arrangement, der også samler unge mennesker, men med en langt mindre useriøs, stigmatiserende og hadsk stemning.”