Mai og Marianne på visit i Hillerød

Vores lokalt valgte medlem af Folketinget Mai Villadsen var onsdag på besøg hos lokalafdelingen sammen med regionsrådsmedlem Marianne Frederik.

Det startede på broen over Hillerød station hvor der er godt udsyn over baneterrænet som skal ombygges for at styrke den kollektive trafik.

Marianne Frederik kunne fortælle om Enhedslistens arbejde med at få flere busser til de områder der ikke er nær togdrift. Den nye Favrholm Station ved Nordsjællands Hospital skal være færdig samtidig med sygehuset, og det skal ombygningen af Hillerød Station også så det er med at komme i gang.

Tue Tortzen, byrådsmedlem i Hillerød kunne udpege en række boligbyggerier langs Carlsbergvej og Ndr. Jernbanevej.Hillerød kommune har sørget for at der er forskellige slags boliger, både til familier, enlige og kollegie- lejligheder. Alt bliver lejet ud så snart det er færdigbygget og vi er glade for at mange vælger at bo tæt på stationen så de kan bruge tog og bus.

klimamøde mandag d. 1. november

Arrangøren Kurt Othendal skriver om arrangementet (tid og sted i event til højre)
Klima og Kommunalvalg.
Rapporten fra FN’s klimapanel, der blev offentliggjort i august måned, understreger med al tydelighed behovet for, at vi øger hastigheden og omfanget på den grønne omstilling. Vi skal gøre mere, og vi skal gøre det hurtigere – budskabet er klart.
Som borgere i Hillerød Kommune kan vi påvirke hastigheden og omfanget på den grønne omstilling ved at stemme på politikere, der vil sætte handling bag de politiske budskaber.

om trafik fra vores program

Det skal være muligt at færdes trygt til fods og på cykel de almindelige veje i vores kommune. Skolevejene skal sikres først. Der skal laves cykelsti på hele Milnersvej. Der er fortsat skoleveje, hvor der ikke er cykelstier. Det er vigtigt at de nødvendige cykelstier etableres på disse skoleveje. Der skal arbejdes med forbedringer af forbindelserne mellem cykelstierne. Der skal være flere pladser til cykel-parkering.

Bedre psykiatri i Hillerød kommune.

Karl Erik der er kandidat til kommunalvalget om enhedslistens holdning til psykiatrien – Han skriver:
Hillerød Kommunes indsats for psykisk sårbare borgere kan forbedres. Der har været flere debatindlæg om psykisk syges forhold. Ruth Kristensen skriver bl.a. om ændringerne på værestedet på Trollesbro 2021. Der var tale om en besparelse og ændringer i ledelsen. Det er godt at brugerne fortsat er glade for at bruge værestedet. Den kommunale indsats indenfor psykiatrien kan være svær at få øje på. Både og regionen og kommunen har opgaver, der for den enkelte kan virke uklare.

Velkommen til vores nye naboer!

Der har været meget snak om boligbyggeriet i Hillerød og det har sat mange sind i kog. Ikke så meget om de store grønne områder udenom byen – Ullerød Syd og Nord, Favrholm og Dyremosegård, mere om de parkeringspladser, byggetomter, industrigrunde og jernbane- terræn som er blevet til nye, vel-isolerede og klimavenlige lejligheder. En del af dem endda til priser der er til at betale, også for lavtlønnede.

Store lejestigninger i Horsevænget

Det er selvfølgelig en smagssag hvem man kalder en hensynsløs boligspekulant, men den nye ejer passer godt til beskrivelsen når han
-hæver huslejen med over 95 %
-truer lejerne med udsmidning
-kræver betaling for de P- pladser som kommunen har anlagt til beboerne og som altid har været en del af lejemålet
– vil tage de små haver som stuelejlighederne altid har haft (og som står i lejekontrakterne)
-vil privatisere vaskeriet så priserne stiger