Ny mulighed for solceller

Tue Tortzen fremsætter ønske om flere kommunale solceller i budgetforhandlingerne i Hillerød.

Tue er byrådsmedlem for Enhedslisten.
han begrunder her:

Der er kommet en mulighed for at kommunerne kan få dispensation til at sætte solceller på sine bygninger.
Det har ellers været næsten umuligt på grund af nogle tåbelige og indviklede regler.

Hillerød kommune gik glip af en meget stor energiproduktion, da vi skulle lægge nyt tag på tennishallen. I stedet for det tag som kom på kunne vi have lagt et heldækkende solcelletag på og ført strømmen lige over i svømmehallen.
Dermed kunne vi spare mange penge og store mængder af gas til opvarmning af vandet.

Ny gratis parkering ved Bøllemosen/Frederiksbro ?

Jeg foreslår derfor at der anlægges en ny stor P- plads på noget af Bøllemosen mellem Frederiksbro, Trolles Minde Alle og Roskildevej.
Det kunne være i en linie fra Tirsdagsvænget til Trollesbro, en god trediedel af Bøllemosen som jo nærmest er en eng. Der vil stadig være et stort område hvor kreaturer , planter og dyr kan trives.
Der er blød bund, så det vil koste en del i anlægsudgift. Desuden vil det være nødvendigt at lave en over – eller undergang ved Roskildevej så man kan komme sikkert ind i byen.
Kommunen ejer grunden, så samlet set er det stadig den billigste løsning i forhold til at købe jord langs slangerupsgade og bygge et P- hus. Desuden vil et P- hus helt sikkert kræve betaling.

Vi går et vigtigt efterår i møde

Pernille Skipper med et oplæg til efterårets kampe:

Sommeren er ved at være slut, og nu skal vi for alvor i gang med at få rød og grøn politik ført ud i livet.

Folketingsvalget i juni var et velfærds- og klimavalg. Ikke mindst pga. dig og de tusindvis af andre mennesker, der kastede sig ind i valgkampen. For en gangs skyld var det ikke politikere, kommentatorer og journalister, der satte dagsordenen, men de mennesker, der gik i demonstrationer, strejkede foran Christiansborg og råbte op på sociale medier.

Vores folketingsgruppe

Vores folketingsgruppe er på plads og har konstitueret sig sådan her:
Folketingsgruppens ledelse er Pernille Skipper, Jakop Sølvhøj, Rune Lund og Peder Hvelplund.

herunder følger ordførerskaberne og vi starter selvfølgelig med:
Mai Villadsen:
Klima, miljø og naturordfører.
Uddannelses og forsknings ordfører
Kultur og ligestillings ordfører
Jakob Sølvhøj:
Undervisning, børne og handicap ordfører
Jette Gottlieb:
Arbejdsmarked og kommunal ordfører
Victoria Velásques:
Erhverv, beskæftigelse og arbejdsmarked.

se hele listen:

Valgresultatet i Hillerød

Valget er ovre og vi fik en lille tilbagegang landet over.
Det skal selvfølgelig vurderes nærmere, men vi er fortsat et parti med en meget stor tillid og opbakning i befolkningen.
Jeg har personlig kun mødt meget positive reaktioner overfor os og vores politik i valgkampen.
Vi fik således bidraget kraftigt til at det blev et klima og børnepolitisk valg denne gang.
OG vi holdt næsten skansen i Hillerød og fik opfyldt vores vigtigste lokale opgave, at bidrage til at få valgt vores seje folketingskandidat, Mai Villadsen ind i Folketinget.
En tak til hende for en enorm indsats
– og en tak til alle der har bidraget i valgkampen og som har stemt på os og som støttet med at udbrede vores politik.
se valgtal:

Mød os på Torvet til slutspurt!

Kære Venner
Valgkampen går ind i sidste fase og i medierne er der masser af valgsnak.
Det er fint nok.
Men det er også muligt at høre og møde politikerne i virkeligheden.
Fredag er politikerne således på Torvet til en debat arrangeret at Hillerødposten kl. 16.30 – 18.00.
Mai Villadsen deltager for os og det vil også være muligt at få en snak med hende før og efter arrangementet.
Der er desuden et marked med boder og her har Enhedslisten en stand hvor du kan få en snak med os og lidt materialer med i købet.

Og lørdag er vi på Torvet igen fra kl. 10 – denne gang med æsler, hvis Tue Tortzen ellers får dem trukket frem til Torvet.

Slå og stem mod racismen

Søndag d. 19. maj var der tøndeslagning på Posen. Enhedslisten og SUF(Socialistisk ungdomsfront) havde inviteret børn, forældre og bedsteforældre til at slå et slag for antiracisme.
Landet over har der været lignende arrangementer, under overskriften “Byg bro”. Hvorfor? Fordi racisterne er i fremmarch i Danmark.
Grobunden for den udvikling er mange års fremmedfjendske retorik og handlinger, ført an af et flertal af partierne i Folketinget. Partier som kappes om at være de mest ubønhørlige over for flygninge og indvandrere. Partier, som udsætter børn, hvis forældre er på flugt fra krig og andre katastrofer, for umenneskelige og nedværdigende forhold i hjemsendelseslejre.

Tue om bedre klimaindsats!

Vores Byrådsmedlem om klimaplanen i Hillerød:

I sidste uge har der et velbesøgt møde på Rådhuset om kommunens indsats for et bedre klima.
Der skal nu udarbejdes en klimaplan som også skal få borgerne til at leve mere klimavenligt.
Det er glimrende og der er mange gode mål at arbejde med.
Gennem tiden er der gjort mange forsøg på at at gavne miljøet.

Lad mig nævne tre :
I en årrække blev der afsat 25 millioner om året til at energi- forbedre kommunale bygninger – isolering- nye vinduer – pærer-ventilation-pumper. Investeringer som tjener sig ind igen fordi vi sparer på strøm og varme.

Desværre er der de senere år kun afsat 10 millioner om året selvom der er masser af opgaver .