Vælg Velfærd

Enhedslisten vælger velfærd, og siger stop til forringelserne af vores
skoler og daginstitutioner, sundhedssektor, offentlige transport, ældreområdet og socialområdet.
Den 12 april var vi nogle stykker på gaden og dele ud med dette budskab og mødte kun velvilje – tak.

Se klimafilm og mød instruktør og Ludvig!

Kom til film- og debataften om landbrugets fremtid – i Danmark og i EU.
Om nye dyrkningsmetoder, om klima, om EUs rolle i forhold til et mere bæredygtigt landbrug.
Medvirkende: Filminstruktør Isabelle Denaro og kandidat til Europaparlamentsvalget for Enhedslisten, Ludvig Goldschmidt.
Gratis entre, inkl. et let traktement. Først til mølle!
Det er i Grafen i Farum Kulturhus. Kulturtorvet 12 i Farum.
Arrangeret i samarbejde med Enhedslistens afdelinger i Egedal, Allerød, Rudersdal og Hillerød.

indlæg om ønskværdige trafikløsninger

Tue Tortzen om trafikløsninger;
Amtsavisen bringer 1 februar en artikel om Klimarådets kritik af kommunens indsats for miljø og grøn omstilling på trafikområdet.
Jeg er meget enig i kritikken, der laves mange planer og tales meget, men det kniber med at få noget gennemført.
Indtil 2018 anlagde vi ca en cykelsti om året -den gode udvikling er gået i stå. Det politiske flertal skiftede og det blev dyrt for cyklisterne og miljøet Budgettet for 2024-26 har plads til at gøre Brødeskovvej færdig og der er penge til resten af Milnersvej – som dog venter på at blive udført sammen med kloakarbejder. Der er også penge til strækningen fra Frejasvej til Slangerupsgade. Gode projekter som burde være udført for flere år siden.

Tue med ønske om gendanne vej og park

Bedre snerydning og ordnede forhold
Man siger at nye koste fejer bedst – men de gamle kender krogene.

Der har igen været klager over manglende snerydning og glatførebekæmpelse.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på at noget af problemet er at kommunen udliciterede en velfungerende Vej- og parkafdeling for ca 10 år siden. Vi blev lovet en besparelse på 3-4 millioner om året, men den kom ikke og nu har vi ringere service end tidligere hvor vi havde vores egne folk.
De kendte kommunen ud og ind. De skulle ikke se i en kontrakt om et tilfældigt stykke ekstraarbejde måtte udføres – eller der først skulle træffes aftale om ekstrabetaling.

Hele Danmark på gaden 7 januar!

Dette er en opfordring til at deltage i Demonstrationen Hele Danmark på gaden for Palæstina her d.7. januar i København
MED FORDEMO I HILLERØD kl.12.30. !! – kan du ikke deltage i København så kom ned på stationen, hvor arrangørerne vil holde lille tale
Demonstrationens krav:
Øjeblikkelig og varig våbenhvile, Ubegrænset adgang til nødhjælp, og ende på den ulovlige belejring.
Den lokale arrangør af fordemoen er Fredsinitiativet for Hillerød og Gribskov
De opfordrer til en samlet afgang fra Hillerød Station i forbindelse den store landsdækkende demonstration mod krigen i Gaza søndag den 7. januar fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhus. – Tidsramme her kl. 14 – 17.
De opfordrer alle til at deltage i denne demonstration hvor der mødes på Hillerød Station kl. 12.30.
Efter en kort markering tager vi i fællesskab med toget til København.
Fredsinitiativet for Hillerød og Gribskov