Se vores 1.maj folder

Vil du se folderen så klik på dette link

1. Maj 2021 A4

men ellers er teksten her og så du i øvrigt kan møde os på Torvet i Hillerød 1.maj kl 10 – 13. – og få en der.

Trods corona fejres arbejdernes internationale kampdag over hele verden.
1. MAJ er alt det gode vi kæmper for – og alt det dårlige vi kæmper imod.
1. MAJ er dagen hvor vi sætter solidariteten, arbejdet og velfærden forrest
1. MAJ er også fredens og miljøets dag, hvor vi kræver en sikker fremtid for de næste generationer.
SOLIDARITET HANDLER OM AT HOLDE SAMMEN OG STØTTE DEM, DER HAR BRUG FOR HJÆLP.
Chaufførerne, som bringer varer ud for Nemlig.com, har ikke overenskomst – de må køre alt for mange timer for en
dårlig løn.
Hillerød Byråd har vedtaget kun at handle med firmaer, som aflønner deres arbejdere efter overenskomsten. Alligevel leverer Nemlig.com varer til en række institutioner og pensionister for Hillerød kommune.
Enhedslisten kræver, at Hillerød kommune stopper alt samarbejde med Nemlig.com, indtil der er overenskomst.
SOLIDARITET HANDLER OM AT FÅ ALLE MED. Enhedslisten foreslår, at der sættes arbejde i gang til de ledige, som ikke
kan få job.
Der er nok at tage fat på: flere hænder i hjemmepleje, daginstitutioner og plejehjem.
Bedre rengøring på skoler og institutioner. Bekæmpelse af bjørneklo. Bedre affaldsopsamling.
Når der er penge til at hjælpe frisører, restauranter og forretninger, skal der også være penge til at hjælpe dem,
som er blevet arbejdsløse, fordi der ikke er arbejde nok at få.
MILJØ HANDLER OM AT GØRE NOGET VED FORURENING, NATURSKADER OG ENERGIFORBRUG.
Hillerød kommune har lavet en fin klima-plan – men vi hælder stadig spildevand ud i Pøle Å og Arresø, hver gang
det regner. Vores kloaksystem skal bringes i orden, så forureningen stopper.
MILJØ HANDLER OM STOP FOR CO2-UDLEDNING.
Enhedslisten presser på for at Hillerød skal hente fjernvarme nede i jorden i stedet for at bruge gas og flis. Vi kunne
være langt fremme med Geo-termi nu, men det politiske flertal har bremset sagen.
1. MAJ HANDLER OM KAMP OG HÅB I VORES KOMMUNE OG I DEN STORE VERDEN.
VI KAN ALLE GØRE EN INDSATS kontakt