Vi går et vigtigt efterår i møde

Pernille Skipper med et oplæg til efterårets kampe:

Sommeren er ved at være slut, og nu skal vi for alvor i gang med at få rød og grøn politik ført ud i livet.

Folketingsvalget i juni var et velfærds- og klimavalg. Ikke mindst pga. dig og de tusindvis af andre mennesker, der kastede sig ind i valgkampen. For en gangs skyld var det ikke politikere, kommentatorer og journalister, der satte dagsordenen, men de mennesker, der gik i demonstrationer, strejkede foran Christiansborg og råbte op på sociale medier.