Invitation til Nytårskur!

ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN INDBYDER
I anledning af det nye år og den nye valgperiode inviteres alle medlemmer til Nytårskur hos Enhedslisten i Region H.

NYTÅRSKUREN
FREDAG D. 5. JANUAR 2018
Kl. 16.00 – 18.00
I Studiestræde 24, stuen.

Sammen markerer vi valgresultatet, byde et nyt år – med nye politiske kampe – velkommen og sige en stor tak til alle, der bidrog til regionsvalgkampen.
OG så skal vi give en særlig stor tak til Susanne Langer – der desværre ikke blev genvalgt – men som vi vil videreføre det gode samarbejde med, da hun fortsætter som vores 1. suppleant.

VS 50 år – 17 december!

En af partierne bag Enhedslisten var Venstresocialisterne og vi bringer her et link til historien om dem.
Helt fra starten og til opløsningen efter Enhedslistens dannelse, hvor de aktive så lagde energien i det nye parti, sammen med de andre partier på venstrefløjen.
Læs eller genlæs deres historie, som også er noget af baggrunden for at Enhedslisten ser ud som den gør i dag.

leksikonartikel om Venstresocialisterne

Vi siger tak!

Det har været et begivenhedsrigt år for os i Enhedslisten Hillerød og vi siger tusind tak til alle, der har hjulpet med stort og småt.
En tak til alle der stemte på os i valgkampen og til aktivisterne i og udenfor partiet i valgkampen.
2017 var jo året hvor Fælleslisten og Enhedslisten gik sammen og som betyder at Enhedslisten fremover bedre kan forbinde det kommunale og det landspolitiske.

Nanna om sine ønsker for folkeskolen

Jeg arbejder og vil fortsat arbejde for en bedre folkeskole.
Skoledagene bliver for lange. Jeg vil arbejde for mere kreativitet.
Der skal integreres alternative undervisningsformer i den daglige undervisning.
Det kunne være mere undervisning i naturen, Samarbejdet med foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder skal fortsættes og udbygges.
I det hele taget skal folkeskolen åbnes, så mere af undervisningen kommer ud af klasselokalet.
Skoledagen skal planlægges, så der er mere plads til kreativ aktivitet, og timetallet skal afpasses efter børnenes alder og der skal ikke være for mange børn i hver klasse.

Nanna om det hun vil gøre for de ældre i det nye byråd

Jeg vil arbejde aktivt for de ældre i det nye byråd.
Der er mangel på plejehjem i Hillerød. Kommunen skal udbygge antallet af plejehjemspladser.
Alternativer til traditionelle plejehjem skal undersøges. Eksempler på nye muligheder: Flere beskyttede boliger med den nyeste teknologi og en særlig demens ”landsby” med aktivering af demente.
En del af det gamle sygehus kan bruges til forskellige former for boliger til ældre, der har brug for pleje.
Hjemmeplejen og plejehjemmene skal sikres det nødvendige antal medarbejdere. Vikarforbruget skal nedbringes igennem en aktiv personalepolitik.
Efteruddannelse skal være et konkret tilbud til alle personalegrupper.

Nanna Kjær om bedre kvalitet på plejecentrene

I dag er der simpelt hen for travlt på Hillerøds plejehjem til at give borgerne den pleje og omsorg, de har fortjent.
Flere medarbejdere vil højne fagligheden i plejegruppen, give mere tid til den enkelte borger og understøtte samarbejdet med de praktiserende læger, evt. plejehjemslæger, Nordsjællands Hospital og 1813. Dermed kan vi øge trygheden og tilfredsheden blandt borgerne og ikke mindst forebygge indlæggelser og genindlæggelser af ældre. En gevinst for både de ældre og kommunekassen.