Mød os i Kulturnatten :)

Vi deltager i kulturnatten med telt på Torvet fra kl. 17 og frem til 21.30
Her kan du møde Mai i september og Tue med godt humør. – han er der fra ca kl. 19.
Så det er muligt at vende lokalpolitik og budgetforliget!
Og landspolitikken med Mai der er vores nye folketingskandidat – hun er der fra ca. kl. 20.
eller bare kom forbi til en fadøl!

Mai Villadsen er den nye folketingskandidat for Enhedslisten i Hillerødkredsen. Det har vi arbejdet aktivt for i kredsen og vi glæder os rigtig meget til at lave valgkamp for og med hende.
Hun er desuden er spidskandidat for hele Nordsjælland og arbejder på højtryk med at sætte sig ind i de lokale problemer og muligheder. Hun mener selv at hun er ved at få Nordsjælland rigtig godt ind under huden og siger blandt andet:
Jeg glæder mig helt enormt til at valget bliver udskrevet, og til at komme ud og tale med de mange forskellige nordsjællandske vælgere. Jeg vil gøre hvad jeg kan, for at valget i høj grad kommer til at dreje sig om vores klima. Vi kan ikke vente længere med at handle, hvis vores klode ikke skal forandre sig for altid. Det tror jeg heldigvis at de nordsjællandske vælgere også bekymrer sig meget om.
Derudover skal vores velfærd på dagsordenen – kvaliteten af vores skoler, hospitaler og plejehjem er forværret år efter år, og vi risikerer at ødelægge det der er så stærkt et fundament for vores land, hvis ikke der handles nu. Det håber jeg at de nordsjællandske vælgere vil sende mig i folketinget for at ændre på.